Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Rapport 24. MAR 2022
  • Økonomi og styring
  • Socialområdet
  • Økonomi og styring, Socialområdet

Familiemodul og nye målgrupper til SØM

Teknisk dokumentation

Udgivelsens forfattere:

  • Rasmus Højbjerg Jacobsen
  • Karl Fritjof Krassel
  • Rune Vammen Lesner
  • Økonomi og styring
  • Socialområdet
  • Økonomi og styring, Socialområdet
Arkivfoto: Lars Degnbol/VIVE
Familiemodulet gør det muligt at beregne økonomiske konsekvenser for samtlige familiemedlemmer
Download udgivelsen Læs Familiemodul og nye målgrupper til SØM
Download udgivelsen Læs Familiemodul og nye målgrupper til SØM
  • Rasmus Højbjerg Jacobsen

    Projektchef, cand.scient.oecon., ph.d.

    25 39 57 17
    raja@vive.dk

SØM bliver kontinuerligt udvidet, og dette projekt har bidraget med et nyt familiemodul, målgrupper for pårørende samt målgrupper for unge med autisme, unge voksne i hjemløshed og mennesker med erhvervet hjerneskade

Den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM) giver brugerne mulighed for at regne på de budgetøkonomiske konsekvenser af sociale indsatser. Siden den første modelversion i starten af 2018 er modellen kontinuerligt blevet udvidet og opdateret. Socialstyrelsen har til dette projekt bedt VIVE om at undersøge muligheden for at danne familiemålgrupper og målgrupper af pårørende til socialt udsatte. Dette er i kontrast til tidligere, hvor modellen kun har medregnet de konsekvenser, der vedrører de socialt udsatte borgere.

Derudover er der også tilføjet en række ekstra målgrupper til modellen.

Projektet har givet input til SØM med følgende nyt

Familier:

  • Familier med alkoholmisbrug
  • Familier med stofmisbrug.

Pårørende:

  • Pårørende børn og unge under 18 år af forældre med et rusmiddelmisbrug (to målgrupper)
  • Udsatte pårørende børn og unge under 18 år af forældre med et rusmiddelmisbrug (to målgrupper)
  • Pårørende børn og unge under 18 år med forældre, der diagnosticeres med psykiske vanskeligheder af svær karakter
  • Udsatte pårørende børn og unge under 18 år med forældre, der diagnosticeres med psykiske vanskeligheder af svær karakter.

Nye målgrupper:

  • Unge med autisme (14-17 år)
  • Unge voksne i hjemløshed (18-25 år og 18-30 år)
  • Voksne med erhvervet hjerneskade opdelt på type af diagnose (ni grupper).

Metode

Familiemodulet til SØM er et resultat af et udviklingsarbejde, som gør det muligt at beregne økonomiske konsekvenser for samtlige familiemedlemmer: den socialt udsatte selv, andre voksne i husstanden og børn i hustanden. Resultaterne sammenvejes, så de svarer til beløbene for en gennemsnitsfamilie. For eksempel består en gennemsnitlig familie, hvor der er (mindst) en stofmisbruger, af 1,01 voksne med stofmisbrug, 1,30 andre voksne og 1,49 hjemmeboende børn under 18 år. Det er disse vægte, der anvendes til at udregne konsekvenserne for hele familien.

For målgrupperne for pårørende er det blevet besluttet, at SØM-succesmålet for disse målgrupper følger det socialt udsatte individ, som man er pårørende til. Eksempelvis betyder det for målgruppen ”Pårørende børn og unge til mennesker med alkoholmisbrug”, at den pårørende regnes som tilhørende ”succesgruppen”, hvis den forælder, der har et alkoholmisbrug, afslutter misbrugsbehandlingen med succesfuld afslutning i året, der måles.

For målgrupperne ”unge med autisme”, ”unge voksne i hjemløshed” og ”voksne med erhvervet hjerneskade” svarer metoden til den, der hidtil har været anvendt i SØM.

Udgivelsens forfattere

  • Rasmus Højbjerg JacobsenKarl Fritjof KrasselRune Vammen Lesner

Om denne udgivelse

  • Finansieret af

    Socialstyrelsen
  • Udgiver

    VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev