Fattigdom er både hønen og ægget for socialt udsatte

Ny forskning fra SFI viser – måske ikke overraskende – at der er et stort overlap mellem fattige og socialt udsatte mennesker i Danmark. Ifølge de seneste tal, som er fra 2012, har ca. 0,7 pct. af den danske befolkning en indkomst, som i mindst 3 år har været under 50 pct. af medianindkomsten i Danmark, og de lever derfor under det, man her har defineret som fattigdomsgrænsen. (Fraregnet i dette tal er de danskere, hvis indkomst ligger under grænsen, men som har studerende i husstanden eller en formue på over 100.000 kr.).

Den procentdel svarer til ca 31.000 voksne danskere, og en stor del af dem har også andre problemer at slås med end fattigdommen. Fx har hver fjerde en psykisk lidelse, mens 35 pct. har et fysisk handicap eller kronisk lidelse.

Udsathed øger risikoen for fattigdom

Tallene illustrerer, at der er en tæt sammenhæng mellem økonomisk fattigdom og social udsathed, men den forbindelse er kompleks og virker så at sige begge veje, fortæller forsker Lars Benjaminsen, der i mange år har beskæftiget sig med emnet.

”Der er ingen tvivl om, at den sociale udsathed kan føre til fattigdom. En meget væsentlig mekanisme er her, at de psykosociale problemer i den enkeltes liv – psykisk sygdom, misbrug, hjemløshed osv. – betyder, at man havner uden for arbejdsmarkedet og derfor kommer til at leve af relativt lave, offentlige ydelser i længere tid, som, afhængig af satser og ydelser, kan bringe en under fattigdomsgrænsen.”

Omvendt er det langt fra alle fattige, der er socialt udsatte, påpeger Lars Benjaminsen. Der er også grupper af selvstændige og lønmodtagere – typisk deltidsansatte – som har en meget lille indkomst, men oftest ikke har sociale problemer.

Økonomisk stress

Forskningen viser dog også, at den trængte økonomi kan være tungere at bære, når man også har andre problemer i sit liv. Det træder tydeligt frem, når man ser på de konkrete afsavn, fattige danskere oplever i hverdagen. Det vil sige, i hvor høj grad økonomien sætter grænser for fx indkøb af mad, vedligehold af boligen, lægehjælp, fritidsaktiviteter osv. Her er psykisk syge og misbrugere blandt dem, der oftest lider mange afsavn, mens økonomisk fattige uden disse udfordringer i højere grad klarer hverdagen med få eller ingen afsavn.

”Vi kan se, at udsatheden så at sige forstærker de afsavn, du kan opleve som økonomisk fattig. Det bliver endnu sværere at overskue økonomien og få den til at hænge sammen, og den form for økonomisk stress kommer jo til at spille sammen med de øvrige problemer, så du kan få svært ved at få tilværelsen som sådan til at hænge sammen. På den måde må man også formode, at fattigdommen kan forværre de øvrige problemer, som de her mennesker slås med”, forklarer Lars Benjaminsen.

Der er altså et komplekst samspil mellem den økonomiske fattigdom, afsavn i hverdagen og sociale problemer, påpeger forskeren:

”For de mest udsatte borgere må vi sige, at fattigdommen kun er en enkelt komponent i en bred vifte af multidimensionelle problemer, de har i deres liv. Men det er en meget vigtig del, for det kan virke som en katalysator for andre problemer.”

Der findes endnu ikke grundige danske undersøgelser af, hvad økonomisk fattigdom betyder for udsathed – de isolerede effekter af fattigdom. Kan en periode med økonomisk fattigdom for personer, som ikke er udsatte, udløse en social deroute, som gør, at de ender med både at være udsatte og fattige? Det spørgsmål er endnu ubesvaret i dansk sammenhæng.