Fejludbetalinger af sociale ydelser
Udgivelsens forfattere:
- Matilde Høybye-Mortensen
- Helle Bendix Kleif
- Peter Ejbye-Ernst
Arbejdsmarked
Ledelse og implementering
Socialområdet
Dagtilbud, skole og uddannelse
Arbejdsmarked, Ledelse og implementering, Socialområdet, Dagtilbud, skole og uddannelse

Fokus i notatet er på sociale ydelser med statsrefusion, der giver anledning til fejludbetalinger. Notatet peger på faktorer, der særligt bidrager til, at borgerne har problemer med at finde og forstå relevant information om de ydelser, de modtager.
Følgende faktorer er belyst:
- borgernes baggrund og forudsætninger,
- vejen gennem det kommunale system og
- ansvarsfordelingen i kommunen.
Analysen viser, at der findes mange fællestræk i det kontaktforløb, man som borger - hvad enten man er kontanthjælpsmodtager eller folkepensionist - har med kommunen vedrørende ansøgning om sociale ydelser, som administreres af kommunen.
Vi har identificeret tre centrale punkter i et sådan kontaktforløb, hvor vi vurderer, at der potentielt set kan opstå misforståelser og fejl grundet kommunikationen og manglen på kommunikation mellem borger og kommune.
De tre punkter er:
- I forbindelse med ansøgningen af en social ydelse, hvor der som oftest skal fremskaffes forskelligartet dokumentation for behovet: Risiko for misforståelser og fejl i den dokumentation, som ligger til grund for bevilling af tilskud.
- I forbindelse med svar på ansøgningen om tilskud, hvor borgeren samtidig bekendtgøres skriftligt om sin oplysningspligt: Risiko for, at information ikke modtages, læses eller forstås.
- I forbindelse med en ændret omstændighed i borgerens situation: Risiko for, at borgeren ikke lever op til sin oplysningspligt på grund af manglende viden, forkert viden mv. eller pga. manglende vilje. Her er der således tale om en forsætlig fejl.
Se figurerne samt flere figurer i notatet.
Baggrund
Rigsrevisionen ønskede at få belyst, hvilke sociale ydelser med statsrefusion, der giver anledning til fejludbetalinger. Fejludbetalinger kan forekomme, fordi borgerne har problemer med at finde og forstå relevant information og derfor ikke indberetter alle relevante ændringer i deres livssituation til kommunerne. Rigsrevisionen ønskede dermed fokus på uforsætlige borgerfejl i modsætning til socialt bedrageri og systemfejl.
Metode
Notatet bygger på gennemgang af lovgivning, tidligere undersøgelser samt ti telefoninterviews med kommunale aktører i seks forskellige kommuner.
Udgivelsens forfattere
- Matilde Høybye-MortensenHelle Bendix KleifPeter Ejbye-Ernst
Om denne udgivelse
Udgiver
KORA