Først flasken, så piben

Hvis færre unge drak sig fulde, ville der også ske et fald i andelen, som prøver at ryge hash. Denne enkle og måske forbavsende konklusion står at læse i den seneste rapport fra SFI’s forløbsundersøgelse Årgang 95. Her har forskerne set på sammenhængen mellem de unges erfaringer med alkohol og hash. Og resultatet er ganske klart, fortæller seniorforsker Jeanette Østergaard:

”Vores analyse viser, at alkohol har en selvstændig effekt på sandsynligheden for at ryge hash – også når vi tager højde for de øvrige faktorer i de unges baggrund. Når først de unges fuldskabsdebut er indtruffet – dvs. når de selv oplever, at de har prøvet at drikke sig fulde, og ikke bare smagt alkohol – så har de næsten 11 gange højere sandsynlighed for at prøve hash i tiden derefter end de unge, der endnu ikke har prøvet at være rigtigt fulde.”

En ny alkoholkultur

Både i Danmark og internationalt peger forskere på, at der er sket en udvikling i unges tilgang til alkohol i de seneste årtier. At drikke er ikke længere kun er et element i socialt samvær med venner – det er også blevet et mål i sig selv at opleve, hvordan alkoholen ændrer ens sindsstemning.

”Unge bruger i dag alkohol til at lege med det, man kunne kalde et kontrolleret kontroltab. De eksperimenterer og sætter deres krop i spil, når de drikker, på en anden måde, end deres forældre gjorde,” fortæller Jeanette Østergaard.

Meget tyder altså på, at kulturerne omkring de to mest brugte rusmidler i Danmark, alkohol og hash, har nærmet sig hinanden, og måske er det grunden til, at forskerne kan påvise så tydelig en sammenhæng mellem at drikke sig fuld og efterfølgende prøve at ryge hash. Det er ikke muligt at sige, om den sammenhæng også fører videre til et egentligt hashbrug eller brug af andre illegale stoffer, men andre studier peger på en lignende sammenhæng mellem hashbrug og sandsynligheden for at eksperimentere med andre typer stoffer.

Alder er ikke en faktor

Hver femte ung under 13 år har prøvet at drikke sig rigtigt fuld, viser tallene i rapporten. Når de unge fylder 15 år, er tallet steget til tre ud af fire, og blandt de 18-årige er det kun et par procent, der ikke har prøvet at drikke sig fulde. Der er en social slagside i tallene, for blandt de unge, der i en tidlig oplever alkoholens beruselse, er der flere, der fx har en psykisk syg far eller en mor, der selv mener, at hun drikker for meget. Der er også flere blandt de unge med tidlige alkoholerfaringer, der kommer fra familier med lave indkomster og korte uddannelser.

Men modsat hvad man måske skulle tro, så er der ingen sammenhæng mellem, hvor gamle de unge var, da de drak sig fulde første gang, og hvor sandsynligt det er, at de bevæger sig videre til hash senere. Det er alene fuldskaben, der gør udslaget – ikke alderen. Set fra et socialfagligt synspunkt er det både godt og skidt, mener Jeanette Østergaard.

”Der har jo været mange indsatser på det her område, og tallene viser også, at mange unge nu venter lidt længere, før de drikker sig fulde første gang. Vores analyse viser desværre bare, at det ikke har noget at sige, når vi ser på overgangen mellem alkohol og hash. Det er ligegyldigt, hvornår man drikker sig fuld, men det at man gør det, forøger risikoen for at prøve hash.”

Til gengæld viser resultaterne nogle nye, mulige veje i forebyggelsen af hashbrug blandt unge.

”Groft sagt viser vores resultater jo, at hvis man kunne undgå, at unge drak sig fulde, så ville der sandsynligvis også ske et fald i andelen af unge, der prøver at ryge hash. Det kan forekomme utopisk i en alkoholkultur som den danske, for selvom danske unge drikker lidt mindre i dag end for 10-15 år siden, så er vores forbrug stadig meget højt sammenlignet med andre europæiske lande. Men eftersom det er vanskeligt at regulere forbruget af et ulovligt rusmiddel som hash direkte, så bliver det interessant at se på vejene ind i det forbrug, og her er alkohol altså en væsentlig faktor,” påpeger Jeanette Østergaard.