Fordeling af specialundervisningsmidler i Aarhus Kommune

Aarhus Kommune fordeler midler til specialundervisning mellem skolerne ud fra en model, som tager udgangspunkt i en række socioøkonomiske karakteristika i skoledistrikterne. Fordelingen af midlerne til specialundervisning sker desuden ved brug af to budgettildelingsmodeller:

• Specialklassemodellen, som fordeler midler decentralt til inklusionstiltag samt til betaling for de elever, som skolerne henviser til kommunale specialklasser.
• Støttecentermodellen, hvor midler til indsatser i regi af skolernes støttecentre fordeles.

I dette projekt sammenlignes specialklassemodellen med den fordelingsmodel, som KORA har udviklet. KORA-modellen adskiller sig på en række punkter fra Aarhus-modellen: I Aarhus-modellen måles de socioøkonomiske karakteristika ud fra alle kommunens indbyggere i de enkelte skoledistrikter. KORA-modellen inddrager kun data for skoleeleverne og deres forældre, ikke for alle kommunens indbyggere. Samtidig anvender KORA-modellen en anden statistisk metode end Aarhus-modellen.

Målet er at afklare, hvilken betydning, det får for fordelingen af specialundervisningsmidler, når inputtet til modellen ændres.

Sammenligningen af Aarhus-modellen og KORA-modellen viser, at der både er ligheder og forskelle mellem modellerne.

Ligheder mellem modellerne

Der er en høj grad af lighed i modellernes rangordning af skoledistrikternes specialundervisningsbehov. Der er således en stærk sammenhæng mellem, hvilke skoledistrikter som forventes at have henholdsvis højt eller lavt specialundervisningsbehov i de to modeller. Denne lighed i modellerne afspejler sig i fordelingen af budgettet. Også her er der en høj grad af sammenhæng imellem, hvilke skoledistrikter som tildeles henholdsvis store eller små andele af det samlede budget.

Forskelle mellem modellerne

Der er stor forskel på, hvor forskelligt modellerne forventer, at specialundervisningsbehovet er på tværs af skoledistrikterne. I Aarhus-modellen vurderes behovet i det mest belastede distrikt at være ca. 15 gange så højt som i det mindst belastede distrikt. I KORA-modellen vurderes behovet på den mest belastede skole kun at være ca. fire gange højere end på den mindst belastede skole.

Disse forskelle afspejler sig i modellernes fordeling af budgettet. KORA-modellen resulterer i en mere ligelig fordeling af budgettet mellem skolerne end Aarhus-modellen.

Metode:

Den statistiske model er baseret på registerdata for alle folkeskoleelever i Danmark. Modellen anvendes til at beregne hver enkelt elevs sandsynlighed for at få specialundervisning i Aarhus Kommune, givet deres demografiske og socioøkonomiske karakteristika.