Forebyggelse på ældreområdet
Udgivelsens forfattere:
- Anu Siren
- Maj Bjerre
- Hanne Bach Nørregård
- Nete Krogsgaard Niss
- Heidi Hesselberg Lauritzen
Ældre
Ældre

Sundhedsstyrelsen har derfor afprøvet tre typer forebyggende indsatser i to kommuner: Systematisk opsporing i forbindelse med forebyggende hjemmebesøg, gågrupper med fælles gåture, og netværksgrupper med fælles aktiviteter som madlavning og fortællinger.
SFI har evalueret projektet, hvor målgruppen har været ældre med et forebyggelsesbehov og potentiale. Den screeningsmetode, som de kommunale medarbejdere anvendte i opsporingsarbejdet til de forebyggende hjemmebesøg, bliver vurderet som anvendelig og nyttig i arbejdet med at identificere ældre med forebyggelsesbehov.
I de to gruppeindsatser er det ikke helt lykkedes at ramme målgruppen. Man fik fx ikke fat i særlig mange mænd eller ældre med funktionsnedsættelser til gågrupperne. Indsatserne har dog alligevel haft en positiv virkning for deltagerne, hvor deltagerne i gågruppen fik forbedret deres fysiske funktionsevne og generelt gav udtryk for mere energi i hverdagen og forbedret psykisk helhed. Indsatser rettet direkte og kun til mænd viser sig desuden at virke godt ift. at rekruttere og fastholde mænd.
Evalueringen konkluderer, at det kræver et øget fokus og en yderligere indsats at rekruttere og fastholde borgere med dårligt fysisk, psykisk og social funktionsevne i forebyggende indsatser.
Udgivelsens forfattere
- Anu SirenMaj BjerreHanne Bach NørregårdNete Krogsgaard NissHeidi Hesselberg Lauritzen
Om denne udgivelse
Udgiver
SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd