Skip til indhold
Få vores nyhedsbrev
Da En
  • Udgivelser
  • Medarbejdere
  • Undersøgelser i gang
  • Temaer
  • Om VIVE
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Projektforløb
  • Centre og netværk
  • Kontakt
  • Presse
  • Vi tilbyder
Da / En
Tilmeld nyhedsbrev
Del
Rapport, ­13. marts 2014

Forebyggende helbredsundersøgelser og helbredssamtaler i almen praksis - social ulighed i hjerte-kar-sygdom og omkostninger?

15-års-opfølgning af 'Sundhedsprojekt Ebeltoft'

Forebyggende helbredsundersøgelser og -samtaler har givet mænd med kort uddannelse lavere risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme. For mænd med lang uddannelse og kvinder ses ingen effekt af de forebyggende helbredsundersøgelser. Det viser en 15-års-opfølgning på ‘Sundhedsprojekt Ebeltoft’, som KORA har udarbejdet i samarbejde med Syddansk Universitet, Aarhus Universitet og Københavns Universitet.

Susanne Reindahl Rasmussen , Eskild Klausen Fredslund , Pia Veldt Larsen , Finn Diderichsen , Charlotte Ørsted Hougaard , Torsten Lauritzen & Janus Laust Thomsen
Download udgivelsen
Arkivfoto: Lars Degnbol/VIVE

Rapportens hovedkonklusioner

  • Systematisk intervention med forebyggende helbredsundersøgelser og -samtaler har haft positiv effekt for mænd med kort uddannelse, idet risikoen for hjerte-kar-sygdomme ved 15-års-opfølgningen er reduceret signifikant for mænd med kort uddannelse.
  • Interventionen har ikke haft signifikant effekt for mænd med lang uddannelse og heller ingen effekt for kvinderne, uanset om de har lang eller kort uddannelse.
  • Interventionen med forebyggende helbredsundersøgelser og -samtaler er omkostningsneutral over en 15-årig opfølgningsperiode. De samlede omkostninger i sundhedsvæsenet (omkostninger ved sygesikringsydelser og ydelser på somatisk sygehus) i den 15-årige opfølgningsperiode er ikke signifikant forskellige for interventionsgruppen sammenlignet med kontrolgruppen – uanset køn og uddannelsesniveau.
  • For de kortuddannede mænd i kontrolgruppen er udgifterne til udbetalte sygedagpenge signifikant lavere end for interventionsgruppen – der ses ingen forskel for de langtuddannede mænd eller for kvinderne.

Baggrund

Sundhedsvæsenet står over for nye udfordringer i disse år. Antallet af kronikere er stigende, den gennemsnitlige levealder øges, lægekapaciteten er faldende, og de økonomiske ressourcer er begrænsede. Der er således behov for effektive og veldokumenterede forebyggelsesinterventioner i det danske sundhedsvæsen, herunder også effekt i forhold til social lighed i sundhed.

‘Sundhedsprojekt Ebeltoft’ er et eksempel på en veldokumenteret forebyggelsesintervention med et systematisk samarbejde mellem et sundhedscenter og almenpraktiserende læger om forebyggende helbredsundersøgelser og helbredssamtaler til befolkningen.

Metode

  • Godt 1.000 30-49-årige borgere i Ebeltoft fik tilbud om forebyggende helbredsundersøgelser og -samtaler. Helbredsundersøgelserne omfattede bl.a. tjek af blodsukker, blodtryk og kolesterol.
  • Deltagerne fik tilbudt en forebyggende helbredsundersøgelse i 1991, 1992 og 1996. Herudover fik de tilbud om forebyggende helbredssamtaler med en læge efter behov.
  • Der var udtrukket en kontrolgruppe på cirka 500 borgere, som kun fik tilbud om forebyggende helbredsundersøgelser i 1996.
  • Deltagerne i projektet samt kontrolgruppen blev undersøgt i 2006 – 15 år efter, projektet blev påbegyndt.
  • Undersøgelsesresultaterne fra 15-års-opfølgningen samt registerdata på individniveau for den 15-årige opfølgningsperiode ligger til grund for denne evaluering.

Om denne udgivelse

Samarbejdspartnere:

Forskningsenheden for Almen Praksis ved Syddansk Universitet og Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet. Sektion for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet har leveret grunddata.

Udgiver:

KORA

Tilmeld nyhedsbrev
Del

Tlf: 44 45 55 00

Mail: vive@vive.dk

EAN: 5798000354845

CVR: 23 15 51 17

KontaktPresseJob i VIVETilgængelighedserklæring

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Vores nyeste viden i din indbakke hver uge.

Tilmeld nyhedsbrev
Følg os