Forebyggende helbredsundersøgelser og helbredssamtaler i almen praksis - social ulighed i hjerte-kar-sygdom og omkostninger?

Rapportens hovedkonklusioner

• Systematisk intervention med forebyggende helbredsundersøgelser og -samtaler har haft positiv effekt for mænd med kort uddannelse, idet risikoen for hjerte-kar-sygdomme ved 15-års-opfølgningen er reduceret signifikant for mænd med kort uddannelse.
• Interventionen har ikke haft signifikant effekt for mænd med lang uddannelse og heller ingen effekt for kvinderne, uanset om de har lang eller kort uddannelse.
• Interventionen med forebyggende helbredsundersøgelser og -samtaler er omkostningsneutral over en 15-årig opfølgningsperiode. De samlede omkostninger i sundhedsvæsenet (omkostninger ved sygesikringsydelser og ydelser på somatisk sygehus) i den 15-årige opfølgningsperiode er ikke signifikant forskellige for interventionsgruppen sammenlignet med kontrolgruppen – uanset køn og uddannelsesniveau.
• For de kortuddannede mænd i kontrolgruppen er udgifterne til udbetalte sygedagpenge signifikant lavere end for interventionsgruppen – der ses ingen forskel for de langtuddannede mænd eller for kvinderne.

Baggrund

Sundhedsvæsenet står over for nye udfordringer i disse år. Antallet af kronikere er stigende, den gennemsnitlige levealder øges, lægekapaciteten er faldende, og de økonomiske ressourcer er begrænsede. Der er således behov for effektive og veldokumenterede forebyggelsesinterventioner i det danske sundhedsvæsen, herunder også effekt i forhold til social lighed i sundhed.

‘Sundhedsprojekt Ebeltoft’ er et eksempel på en veldokumenteret forebyggelsesintervention med et systematisk samarbejde mellem et sundhedscenter og almenpraktiserende læger om forebyggende helbredsundersøgelser og helbredssamtaler til befolkningen.

Metode

• Godt 1.000 30-49-årige borgere i Ebeltoft fik tilbud om forebyggende helbredsundersøgelser og -samtaler. Helbredsundersøgelserne omfattede bl.a. tjek af blodsukker, blodtryk og kolesterol.
• Deltagerne fik tilbudt en forebyggende helbredsundersøgelse i 1991, 1992 og 1996. Herudover fik de tilbud om forebyggende helbredssamtaler med en læge efter behov.
• Der var udtrukket en kontrolgruppe på cirka 500 borgere, som kun fik tilbud om forebyggende helbredsundersøgelser i 1996.
• Deltagerne i projektet samt kontrolgruppen blev undersøgt i 2006 – 15 år efter, projektet blev påbegyndt.
• Undersøgelsesresultaterne fra 15-års-opfølgningen samt registerdata på individniveau for den 15-årige opfølgningsperiode ligger til grund for denne evaluering.