Forskning om anbringelser

I 2003 udgav SFI en oversigt over den omfattende forskning på anbringelsesområdet. Siden er mængden af viden om anbringelser vokset betragteligt, og derfor har SFI nu fulgt op med en opdatering af forskningsoversigten. Den konkrete anledning er regeringens aktuelle udspil til Barnets reform, hvor Indenrigs- og Socialministeriet ønsker, at den nyeste forskning på området skal gøres alment tilgængelig.  

Det generelle billede i forskningsoversigten er, at anbragte børn og unge er meget belastede og fx har dårligere fysisk og psykisk helbred. De har flere vanskeligheder end andre med at begå sig i skolen og har et fagligt niveau, der er langt under deres ikke-anbragte jævnaldrende. Udslusningen af unge fra anbringelse er også problematisk, da efterværnet ikke er godt nok.  

Effekten er ukendt

Ifølge forskningsgennemgangen findes der fortsat ikke studier, der belyser effekterne af, at børn anbringes uden for hjemmet. Undersøgelserne viser, at de anbragte børn og unge har en vanskeligere livssituation sammenlignet med andre børn og unge. Men det belyses ikke om det skyldes anbringelserne som sådan, eller skader, børnene bar med sig i anbringelse, eller begge dele.  

Så selv om der er kommet øget fokus på effektmåling de senere år, er der ikke nogen særlig udvikling i forhold til at bruge effektmålingsmetoder. 

Praktikernes brug af forskningen

Otto Juhl, der er forstander på spæd- og småbørnshjemmet Bagsværd Observationshjem, mener, at den øgede viden og forskning på anbringelsesområdet har betydet en opkvalificering af alle praktikere, der arbejder med anbringelser. De bliver rustet til at kunne handle bedre på specifikke problemområder. Han efterlyser også en form for effektmålinger af anbringelser.  

”Jeg mangler ofte undersøgelser, der siger noget om, hvad ville der være sket, hvis vi ikke havde truffet en foranstaltning eller ydet et tilbud. Havde det så ikke været langt værre?”, spørger Otto Juhl retorisk.   Han tilføjer en tvivl om, hvorvidt man overhovedet kan opnå et egentligt evidensbaseret forskningsresultat af, hvad der virker på de bløde områder:  

”Hvad der virker godt på ét barn, det virker måske skidt på et andet, selvom de har fået samme indsats. Og kan man måle, hvad der er god kvalitet for den enkelte?”  

Seniorforsker Tine Egelund, der er medforfatter på forskningsoversigten, siger: ”Det er absolut en forskningsmæssig udfordring at tilvejebringe sikre effektmålinger af anbringelser, når vi har de etiske udfordringer. Men det er muligt igennem andre forskningsmetoder at tage højde for mange af usikkerhedsfaktorerne og ad den vej få et billede af, hvordan anbringelser virker som indsats. De metoder er også anvendt i flere danske undersøgelser på området.”