Fra fysiske rammer til digitale rum. Virtual reality i psykiatrisk behandling

Abstract

Hvor terapi finder sted hænger uløseligt sammen med, hvordan terapi bliver givet, og det har afgørende indflydelse på, hvad der bliver gjort til genstand for terapeutisk intervention (Prior, 1991).

I 1800-tallets victorianske asyler blev hjernen genstand for medicinsk intervention; på Freuds divan blev det ubevidste genstandsgjort og samtaleterapien muliggjort, og i de moderne psykiatrihospitalers ’helende arkitektur’ er patientens adfærd behandlingens primære objekt. Uanset om fokus har været på soma, psyke eller socialisering, har viden om psykisk sygdom altid været sammenflettet med de fysiske rammer, hvor behandlingen finder sted.

Når de fysiske rammer erstattes af digitale rum, ændres relationerne mellem behandlingssted, -objekt, og -tilgang ganske fundamentalt: Internetpsykiatrien gør det muligt at modtage behandling i dit hjem; sundhedsapps placerer terapeuten i din lomme; og VR skaber nye, simulerede steder for behandling. I videnskabs- og teknologistudier (STS) har forskere længe overvejet betydningen af sted for produktionen af viden og troværdige videnskabelige fakta, men det er endnu ikke systematisk undersøgt, hvordan sted gør en forskel i simulerede og digitale behandlingsrum. Hvad betyder det med andre ord for vores viden om psykisk sygdom, at behandling finder sted i VR?