Fremtidens speciallæge i Region Hovedstadens Psykiatri

Baggrund

Psykiatrien vil mange år frem være udfordret af manglen på speciallæger. Samtidig vokser antallet af patienter, og derfor har Region Hovedstadens Psykiatri (RHP) både brug for at fastholde de speciallæger, man allerede har, og at rekruttere nye.

RHP står også foran andre udfordringer. Det gælder for eksempel implementering af it-sundhedsplatformen (Epic) i maj 2017 og afprøvning af muligheden for at rekruttere behandlingshjælp hos en ny, specialuddannet faggruppe, specialpsykologer.

RHP har nedsat en arbejdsgruppe til at beskrive kerneopgaverne for fremtidens speciallæge. KORAs undersøgelse bidrager til gruppens arbejde, og rapporten er indgået som forberedelsesmateriale til deltagerne i en workshop i RHP i april med cirka 150 deltagere. Heraf var hovedparten speciallæger, mens 30-40 af deltagerne var specialpsykologer og sygeplejersker.

Konklusion

Lægerne spiller en central rolle i at lede og fordele behandlingsopgaverne til de forskellige faggrupper i klinikken. De beskriver i den sammenhæng fire forskellige roller: Delegatoren, Blæksprutten, Husmoren og Gartneren.

Rapporten viser, at speciallægerne samlet varetager en hybrid-lederopgave med særlige lægefaglige kompetencer til at identificere de organiseringer og behandlingsforløb, som er uhensigtsmæssige for patienterne.

RHP’s vigtigste opgave i forhold til at fastholde og rekruttere speciallæger er at styrke lægernes tillid til organisationen og dens ledelseslag. Lægerne skal opleve, at de bliver hørt.  Vejen hertil er at øge inddragelse og dialog i og mellem ledelseslagene og at reducere topstyring og ukoordinerede implementeringer.

Speciallægerne ønsker at blive inddraget i den forestående implementering af it-sundhedsplatformen for at tilpasse systemet til deres speciale. Klinikcheferne forventer en øget risiko for, at RHP mister speciallæger på grund af ændringer i deres dokumentationspraksis og mangel på lægesekretærer ved implementering af it-sundhedsplatformen.

En organisatorisk opgave er generelt at skabe bedre samklang og synergi mellem de administrative systemer og kliniske praksis, herunder at:

• modvirke, at afregningsprincipper indvirker negativt på patienters behandlingsforløb og samarbejdet om forløbet internt på klinikken, mellem afdelinger og på tværs af sektorer
• styre efter større værdi af behandlingen for patienten og forebyggelse af genindlæggelser
• fordele opgaver og ressourcer mellem varme og kolde hænder mere hensigtsmæssigt for patientbehandlingen i klinikken
• nedbringe omfanget af tids- og opmærksomhedsrøvende registreringer og antallet af VIP-dokumenter, så de er tilpasset lokale behov
• støtte klinikken med både juridisk support og it-support
• styrke speciallægernes ledelsesmæssige indflydelse, blandt andet med klinikchefer med faglig og administrativ gennemslagskraft.

Speciallægernes motivation: patientsamtalen

RHP kan også fremtidssikre specialet ved at sikre lægerne (ret og tid til) de kerneopgaver i klinikken, der gør specialet attraktivt for nye læger, særligt psykodiagnostisk udredning og patientsamtalen.

Speciallægerne har konkrete forestillinger om deres kerneopgaver, som blandt andet omfatter udredningsret med mere tid til diagnostik, anvendelse af deres særlige behandlingskompetencer som for eksempel autoriseret psykoterapi eller miljøterapi, behandlingsansvar, tovholderfunktioner og andre.

Delegering til sygeplejerskerne

Lægerne har også mange forslag til, hvilke faggrupper der kunne aflaste dem og samtidig bidrage til at løfte kvalitet og effektivitet i klinikken. Det drejer sig blandt andet om sygeplejersker og specialpsykologer. Afgørende for lægernes delegation af opgaver til sygeplejerskerne er dog, at både patienter, personale og lægen selv kan være trygge ved, at der forud har fundet fyldestgørende oplæring sted.

Specialpsykologer: Trojansk hest eller Fugl Fønix

Delegering af opgaver til specialpsykologer er betinget af, at organisationen får opbygget mere erfaring med den nye faggruppe, herunder at specialpsykologerne får vist, at de kan tage fra i forhold til arbejdsbyrderne, for eksempel ved at indgå i brede vagtlag og akutvagter. Det skal dog ske uden risiko for, at specialpsykologerne overtager den kerneopgave, der især motiverer lægerne og rekrutterer til specialet på sigt, nemlig det diagnostiske interview.

Risikoen for, at specialpsykologerne overtager lægernes kerneopgaver med patientsamtaler, er forstærket af, at specialpsykologerne ikke kan bidrage til at løfte lægens øvrige opgaver med også at udrede patienten for somatiske lidelser, medicinere og frihedsberøve. Alligevel har lægerne i undersøgelsen ideer til, hvordan specialpsykologerne kan bidrage til at fremme patientbehandlingen.

Anbefalinger

Undersøgelsen indgår i RHP’s proces med at inddrage personalet – særligt den lægefaglige gruppe, men også de sygeplejersker og specialpsykologer, som lægerne delegerer opgaver til – i at italesætte og beskrive ideer, visioner og vigtige forhold for udviklingen og tilrettelæggelsen af arbejdsopgaver og patientbehandling i fremtidens psykiatri.

Lægernes verden i psykiatrien

Rapporten giver gennem sine mange interviewcitater indblik i deltagernes store engagement i deres patienter, der trods den behandlingsmæssige spredning på mange forskellige centre og matrikler viser sammenhæng og overensstemmelse i forhold til, hvad der er vigtigt i fremtidens psykiatri: Nemlig øget inddragelse, opmærksomhed og fleksibilitet i tilrettelæggelsen af tilbuddet (på tværs af behandlingssteder og -sektorer) til den enkelte patient og en organisation, hvor alle trækker i samme retning. Rapporten afsluttes med to fremtidsscenarier udledt af analysen, der kan være inspiration for videre refleksion i psykiatrien.

Metode

Projektet er gennemføret via fem fokusgruppeinterview med inddragelse af workshopelementer samt et kvalitativt interview.