Fremtidens sundhedsudgifter

I den internationale sundhedsøkonomiske videnskabelige litteratur har det været diskuteret, hvad der driver sundhedsudgifterne i vejret. Nogle har peget på, at sundhedsudgifterne særligt er koncentreret om de sidste leveår, og at en stigende levetid derfor ikke vil medføre stigende sundhedsudgifter i sig selv, da udgifterne derfor blot udskydes. Det er det, som betegnes som ”sund aldring”. Andre har påpeget, at især ældre aldersgrupper får sundhedsudgifterne til at stige. Dette fænomen kaldes steeping-effekten.

På opdrag af Danske Regioner har VIVE søgt at genskabe resultaterne fra en norsk analyse med brug af danske data. Den norske analyse fandt tegn på steeping, nemlig at de gennemsnitlige sundhedsudgifter pr. alderstrin er steget mere for den ældre del af befolkningen end for de yngre, selv når man kontrollerer for andre faktorer såsom køn og faldende dødelighed.

Tegn på, at sundhedsudgifter accelererer op gennem aldersgrupper

VIVEs rapport konkluderer, at der er tegn på, at de danske gennemsnitsudgifter pr. alderstrin for aldersgrupperne fra 65-90 år accelererer. Mønstret er dog ikke lige så tydeligt som det, den norske analyse fandt, hvor stigningerne kunne ses for alle aldersgrupper over 50 år.

Rapporten har desuden undersøgt, om stigningerne er drevet af de innovationstunge sygdomsområder kræft og hjertesygdomme. Dette ikke er tilfældet, og det peger derfor på, at stigningerne snarere er drevet af en generel øget efterspørgsel på sundhedsydelser.

Samtidig finder analysen også, at afstand til død har betydning for sundhedsudgifterne, og at effekten primært ses i de fem sidste leveår.

Steeping-effekten bør indarbejdes i de økonomiske modeller

Samlet set viser analysen tegn på, at sundhedsudgifterne drives i vejret på grund af befolkningens stigende alderssammensætning. VIVE anbefaler derfor, at eksempelvis De økonomiske råd og den økonomiske modelgruppe DREAM med flere begynder at arbejde på at indregne en selvstændig steeping-effekt i deres fremskrivninger af sundhedsudgifterne i Danmark og vise tilbageholdenhed med at henregne mere end 5 år af menneskers sidste levetid som terminalomkostninger.

Metode

Analysen er baseret på registerdata.