Frihedstrangen bobler i det kommunale laboratorium

Et af de klassiske argumenter for decentralisering er, at kommunerne fungerer som et lokalt laboratorium. Her kan kommunerne på eget initiativ afprøve nye måder at gøre tingene på og løbende udvikle nye løsningsmodeller med udgangspunkt i de lokale udfordringer og muligheder. Decentralisering kan dermed styrke entreprenørånden og innovationsevnen i kommunerne.

Frikommuneforsøget er i tråd med denne tankegang. Kommunerne bliver sat fri fra den statslige regulering, som kan føles stram og snærende – fri til selv at udvikle nye løsningsmodeller. Frikommuneforsøget er udsprunget af en kritik af, at den statslige regulering er for stram. Men når kommunerne får friheden, bliver det pludselig deres opgave at formulere konkrete alternativer – og det er netop kommunernes evne til at komme med nye ideer, der bliver en lakmustest på innovationskraften i det lokale laboratorium.

Beskæftigelsesområdet hitter

Frikommuneforsøget startede 1. januar 2012 og løber fire år frem. Blandt 21 ansøgerkommuner har Fredensborg, Fredericia, Gentofte, Gladsaxe, Odense, Odsherred, Vejle, Vesthimmerland og Viborg opnået status som frikommuner, og de kan løbende i forsøgsperioden indsende ansøgninger om konkrete forsøg. I skrivende stund har ministerierne modtaget i alt 215 konkrete ansøgninger. Beskæftigelsesområdet hitter med 52 ansøgninger, dernæst kommer miljøområdet og skole- og uddannelsesområdet med hver 34 ansøgninger (se figuren nedenfor).

Væk med bøvlet

Flere ansøgninger peger på eksempler, hvor de nuværende regler er generende for såvel borgerne som medarbejderne i jobcentrene. De ansatte oplever, at de spilder tid på grund af ufleksible, bureaukratiske regler og krav, og borgerne oplever besværlige og tidskrævende regler, som skaber unødige frustrationer. Generelt handler ansøgningerne om, at man ved at blive fritaget fra en eller flere regler kan optimere og forenkle arbejdet med borgerne og derved opnå en øget effektivitet og/eller kvalitet.

På beskæftigelsesområdet drejer en stor del af frikommunernes ansøgninger sig om, at de nuværende regler forhindrer et smidigt og effektivt arbejde. Der er særligt mange ansøgninger, der handler om en større smidighed i forbindelse med aktiveringssamtaler. Det kan fx være fritagelse fra de krav, der i dag stilles til overholdelse af tidsfrister.

Generelt giver det god mening at søge at slippe af med regler, der opleves som unødige – hvis de virkeligt er unødige. Men regler som nogle oplever som dårlige, kan for andre udgøre et gode. Dette gælder også på beskæftigelsesområdet. For selv om reglerne er tidskrævende og besværlige både for de ledige og sagsbehandlerne, så er det veldokumenteret, at fx aktiveringssamtaler har en effekt. Derfor er der reelt også en fare for, at man afskaffer regler, der virker. Og det bliver helt centralt, hvad kommunerne vil sætte i stedet. Du kan læse mere om denne problemstilling i artiklen på side 16-18.

Hvad søges der om?

Hvis man ser nærmere på, hvilke typer indsatser – eller interventioner – kommunerne ønsker at iværksætte på beskæftigelsesområdet, kan man se, at forsøgene i høj grad drejer sig om at blive fritaget for regler om tilrettelæggelsen af administrationen. Det kan være borgerrettet administration – fx hvor en kommune søger om at blive fritaget for et loft på 1.000 kroner over, hvad en borger kan modtage i tilskud til transport i forbindelse med aktivering. Det kan også være administrative sagsgange, der er interne i den kommunale administration. Det kan fx være at ophæve adskillelsen mellem Jobcentret og Ydelsescentret i kommunen. En række interventioner handler om, at indsatsen skal målrettes mere i forhold til den enkelte borger. Det kan fx være ved at tilrettelægge forløbet med aktiveringssamtaler på en måde, der er tilpasset den enkelte borger. Og en del af ansøgningerne handler fx om at styrke koordinationen af indsatsen. Det kan fx være ved at samle indsatsen således, at borgerne møder systemet via én og samme indgang på kommunens hjemmeside. Disse ansøgere ønsker desuden at blive fri for stive tidsfrister, så de i stedet kan lave individuelt tilrettelagte forløb og blive fritaget for rimelighedskravet og andre regler, som forhindrer en smidig administration af borgerhenvendelser.

Et skub til eksperimenter

Sjovt nok er der også en af frikommunerne – Fredericia – der ikke rigtigt søger om at blive fri for noget. Det betyder imidlertid ikke, at denne kommune er mindre eksperimenterende end de øvrige, men blot at det altså ikke nødvendigvis er de centrale regler, der skal fjernes, for at kommunen kan begynde at eksperimentere. Her er frikommuneforsøget i højere grad en del af – og endnu et skub til – en innovationsproces, der har været i gang i flere år.

I tillæg hertil er der også en del af de ting, kommunerne søger om, som de har mulighed for at gøre allerede under den eksisterende lovgivning. Det er et fænomen, der også kendes fra de frikommuneforsøg, der blev gennemført i 80’erne. Dette rejser imidlertid spørgsmålet om, hvorvidt det er en stram central styring, der forhindrer kommunerne i at eksperimentere – eller om de egentlig allerede i høj grad har muligheden under de eksisterende regler.

Hvad vil kommunerne i stedet?

Sat på spidsen kan man sige, at interventionerne i forsøget pr. januar 2012 i højere grad beskriver, hvad man vil af med, end hvad man vil stille i stedet for. Men med igangsættelsen af frikommuneforsøgene pustes der imidlertid til entreprenørånden i kommunerne. Det er nu, hvor kommunerne har fået status af frikommuner, at der for alvor bliver sat gang i at udvikle ideer til, hvad det så er, denne frihed skal bruges til.

Det kommunale laboratorium vil således have en styrke i forhold til at mobilisere entreprenørånden i kommunerne. Det kan føre til, at man opfinder nye og bedre måder at gøre tingene på. Det at blive fritaget for statslige regler giver muligheder, men det forpligter også til at vise, hvad den kommunale entreprenørånd duer til.

_____________________________________________________________

FAKTA om frikommuner

Ni kommuner er udvalgt som frikommuner, der kan få dispensation fra statslige regler og dokumentationskrav.
De ni frikommuner er: Fredensborg, Fredericia, Gentofte, Gladsaxe, Vesthimmerland, Viborg, Odense, Odsherred og Vejle kommuner.
De ni kommuner har indsendt i alt 215 ansøgninger, hvoraf de 52 er på beskæftigelsesområdet. Resten af ansøgningerne fordeler sig på en lang række andre områder.
Frikommuneforsøgene forventes at træde i kraft 1. juli 2012.