Fysioterapi i Danmark

På Danske Fysioterapeuters ordinære repræsentantskabsmøde i 2018 blev det vedtaget at gennemføre en analyse af fysioterapipraksissektoren for at skabe grundlag for de fremadrettede diskussioner om praksisområdet. Danske Fysioterapeuter har på den baggrund bedt VIVE om at indhente udvalgte nøgletal om fysioterapipraksissektoren samt beskrive og analysere rammevilkårene i praksissektoren med afsæt i følgende syv tematikker: økonomi, patientperspektiv, konkurrence, kapacitet, styring, limitering (omsætningsloft) og samarbejde med forsikringsselskaber.

Vigtige pointer fra analysen af udvalgte nøgletal for praksissektoren:

• Antallet af fysioterapeuter tilknyttet praksissektoren er steget med 55 procent i perioden 2007 til 2019.
• Fysioterapeutarbejdsstyrken, herunder fysioterapeuter i praksissektoren, er ung. Gennemsnitsalderen er ca. 41 år for fysioterapeuter i praksissektoren.
• Fra 2007 til 2019 er antal ejere under overenskomsten reduceret med lidt over 100, mens antal ansatte er steget med 1.000.
• Antallet af klinikker inden for overenskomsten er 576 klinikker, som tilsammen har 1.735 ydernumre med samlet 1.285 kapaciteter (kapaciteten angiver det antal timer, som fysioterapeuten ugentligt har ret til at behandle med tilskud fra den offentlige sygesikring. Kapaciteten er enten over eller under 30 timer).
• Antallet af klinikker tilknyttet overenskomsten er reduceret med 37 procent i perioden 2007 til 2019, mens kapaciteten har været konstant.
• Fysioterapeuter inden for overenskomsten arbejder også uden for overenskomsten.
• I 2018 blev der udbetalt 1,5 mia. kroner i honorarer til de praktiserende fysioterapeuter for levering af ydelser i forbindelse med specialerne almindelig fysioterapi (speciale 51), vederlagsfri fysioterapi (speciale 62) og ridefysioterapi (speciale 65).
• Vederlagsfri fysioterapi (speciale 62) er langt det største speciale hvad angår offentlige udgifter, mens almindelig fysioterapi (speciale 51) er langt det største opgjort i antal patienter.
• Udgifterne til almindelig fysioterapi (speciale 51) og vederlagsfri fysioterapi (speciale 62) er i perioden 2008 til 2018 steget fra 1 mia. kroner til 1,4 mia. kroner (2018-priser). Væksten i udgifterne er primært drevet af en stigning i udgifter til vederlagsfri fysioterapi.
• Prisen på et ydernummer er steget over tid.

Ydernummersystemet fungerer som styringsredskab, men er problematisk udmøntet

Analysen viser, at styringen af fysioterapipraksissektoren fungerer på det regionale og kommunale niveau (makroniveau) i forhold til at sikre offentlig udgiftsstyring og sikre opfyldelse af de sundhedspolitiske mål om let og lige adgang til sundhedsvæsenet (det vil sige sikre geografisk dækning) og valgfrihed. Styringen af fysioterapipraksissektoren og ydernummersystemet fungerer således på mange parametre rigtig godt. Rapporten konkluderer imidlertid også, at der er og har været forhold i udmøntningen af ydernummersystemet i fysioterapipraksissektoren, som udfordrer systemets legitimitet som et økonomistyringsredskab.

Tre udfordringer med ydernummersystemet 

• Kapaciteten er uklart defineret. Dette er en stor udfordring i forhold til at sikre legitimitet af ydernummersystemet som et reelt økonomistyringsinstrument.
• Patienter har svært ved at forstå ydernummersystemet. Mange opfatter således et ydernummer som et kvalitetsstempel.
• Ydernummeret giver i mange tilfælde ikke kun adgang til sygesikringsydelser, men åbner også mulighed for aktivitet uden for sygesikringen.

De problemer, der er med den nuværende styring af praksissektoren, må formodes at blive forstærket i fremtiden som følge af en øget fysioterapeut-arbejdsstyrke.

Metode

Analysen er baseret på en kombination af forskellige metoder:

• Desk research er benyttet til at skabe indsigt i styringen, organiseringen og finansieringen af praksissektoren samt til at afdække de udvalgte nøgletal.
• Elektronisk spørgeskemaundersøgelse blandt fysioterapeuter, som arbejder i praksissektoren, med henblik på at afdække udvalgte nøgletal i praksissektoren, der ikke eksisterer data på. Spørgeskemaet er udsendt til 2.399 medlemmer af Danske Fysioterapeuter. 858 medlemmer har svaret helt eller delvist på spørgeskemaet, hvilket svarer til en besvarelsesprocent på 36 procent.
• To gruppeinterview med fysioterapeuter, som arbejder i praksissektoren (n=13), samt et gruppeinterview med tre medarbejdere fra tre regioner, som arbejder med den regionale administration af fysioterapipraksisområdet. Formålet med gruppeinterviewene har været at få uddybet og kvalificeret resultaterne af analysen af rammevilkårene samt at få forskellige vinkler på fordelene og ulemperne ved den nuværende styring af fysioterapipraksissektoren.
• Danske Fysioterapeuters medlemsundersøgelse. VIVE har haft adgang til besvarelserne af spørgeskemaundersøgelse om praksissektoren, som Danske Fysioterapeuter gennemførte i februar og marts 2019.