Giver større kommuner økonomiske stordriftsfordele?

Baggrund

Den vestlige verden er over de seneste årtier blevet ramt af en bølge af kommunesammenlægninger, ofte motiveret af en søgen efter økonomiske stordriftsfordele. De økonomiske omkostninger ved at levere offentlig service falder dog ikke nødvendigvis, når de politiske enheder bliver større. De stordriftsfordele, der opnås på nogle serviceområder, kan blive opvejet af stordriftsulemper på andre områder. Det viser erfaringerne fra kommunalreformen i Danmark i 2007, som dokumenteres i denne artikel. 

Kommunalreformen i 2007 var båret af forventninger om økonomiske og faglige stordriftsfordele. Økonomisk set ikke mindst forventninger om stordriftsfordele på det administrative område. Fra et dansk perspektiv er det derfor væsentligt at evaluere, om der så rent faktisk er indhøstet økonomiske stordriftsfordele efter kommunalreformen. 

Søgning efter den optimale størrelse på politiske systemer har altid været centralt i politisk tænkning, og den danske kommunalreform har derfor også vakt international forskningsinteresse, fordi den giver nogle særlige metodiske muligheder for at sige noget validt om, hvilken betydning størrelse har for de økonomiske omkostninger ved at levere offentlig service. Denne artikel er således en forkortet udgave af en videnskabelig artikel, der blev bragt for nylig i det velansete amerikanske tidsskrift American Political Science Review, og hvor kommunalreformen i Danmark bruges som case. 

Konklusioner

Analysen viser, at der er indhøstet administrative stordriftsfordele i de sammenlagte kommuner efter kommunalreformen, ligesom der har været stordriftsfordele på vejområdet. 

Men analyserne viser også, at de indhøstede stordriftsfordele ikke har givet sig udslag i, at de samlede omkostninger er faldet. Pengene er i stedet blevet omfordelt til andre kommunale udgiftsområder. De bliver så at sige i systemet og omsættes ikke til skattelettelser til borgerne. I de første år efter kommunalreformen steg udgifterne til udsatte børn og unge således relativt mere i de sammenlagte kommuner, mens det efter 2009 især er beskæftigelsesområdet, der er blevet allokeret flere ressourcer til i de sammenlagte kommuner. 

Fokuserer vi på de økonomiske stordriftsfordele, så er evidensen fra den danske kommunalreform en stærk indikation af, at der ikke samlet set er økonomiske stordriftsfordele ved at gøre politiske enheder større. Billedet vil dog kunne ændres i takt med, at kommunernes opgaver ændrer sig, eller den teknologiske og økonomiske udvikling ændrer omkostningerne ved kommunens serviceproduktion. 

Læs hele artiklen "Giver større kommuner økonomiske stordriftsfordele?" her