Rapport 16. AUG 2011
Handicap og beskæftigelse i 2010. Regionale forskelle.
Udgivelsens forfattere:
- Lars Brink Thomsen
- Jan Høgelund
Arbejdsmarked
Socialområdet
Dagtilbud, skole og uddannelse
Arbejdsmarked, Socialområdet, Dagtilbud, skole og uddannelse
Med oprettelsen af beskæftigelsesregionerne i 2006 blev det væsentligt at undersøge beskæftigelsessituationen for personer med handicap i de enkelte regioner.
Denne rapport belyser regionale forskelle i beskæftigelsesniveau og -udvikling samt beskæftigelse på særlige vilkår og kendskab til beskæftigelsesrettede støtteordninger for personer med handicap. Den har desuden et særligt fokus på beskæftigelsessituationen på landsplan for personer med psykiske lidelser og personer med handicap og læsevanskeligheder.
Undersøgelsen viser, at der er flest personer med et selvvurderet handicap eller længerevarende helbredsproblem i Region Syddanmark. Beskæftigelsesandelen er stort set ens i alle regioner, og den er steget mest i Midt- og Nordjylland. For personer med psykiske lidelser er beskæftigelsen forbedret på landsplan. Endelig er personer med både handicap og læse/skrive-vanskeligheder i væsentligt mindre grad i beskæftigelse end personer med handicap uden disse vanskeligheder.
Rapporten udkommer i forlængelse af en rapport om beskæftigelsesudviklingen for personer med handicap mellem 2002 og 2010. Den er baseret på data fra interview i forbindelse med Danmarks Statistiks arbejdskraftundersøgelse. Undersøgelsen er bestilt og finansieret af Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Udgivelsens forfattere
- Lars Brink ThomsenJan Høgelund
Om denne udgivelse
Udgiver
SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd