Handicappede får endnu sværere ved at få job fremover

Samfundet har brug for en arbejdsstyrke med stærke og fleksible kompetencer. Og den enkelte borger har brug for god uddannelse, der kan give adgang til gode job og mulighed for at forme eget liv i økonomisk uafhængighed af andre.

I 2017 blev der derfor sat politisk fokus på udviklingen af danskernes kompetencer på flere måder. 1. maj nedsatte regeringen Disruptionrådet, hvor ambitionen blandt andet var at ruste danskerne til fremtidens arbejdsmarked gennem styrkede kompetencer. I oktober indgik regeringen og arbejdsmarkedets parter en trepartsaftale om et fleksibelt voksen-, efter- og videreuddannelsessystem, der skal løfte og forny danskernes kompetencer gennem hele arbejdslivet.

Handicappede halter bagud med uddannelse

Danmark er et land med gode og gratis uddannelsesinstitutioner, og uligheden i fordelingen af uddannelse mellem samfundets borgere er mindre end i mange andre lande. Men ikke alle har samme mulighed for at tage imod et uddannelsestilbud.

En af de mere markante forskelle i uddannelseschancer er forskellen mellem mennesker med og uden handicap.

VIVEs seneste undersøgelse af handicappedes beskæftigelse og uddannelse udkom i maj 2017. Den viste, at personer, der har et væsentligt handicap, langt oftere er uden en kompetencegivende uddannelse end gruppen uden handicap.

36,6 procent af voksne uden handicap har ikke en kompetencegivende uddannelse. For personer med mindre handicap er andelen 39,4 procent, og for personer med større handicap er tallet oppe på 47,4 procent.

Eller med andre ord: Tæt på halvdelen af dem, der har en væsentlig funktionsnedsættelse, har ikke en uddannelse, der giver dem specifikke formelle kompetencer til at udføre et job på.

Problemet størst blandt unge handicappede

Især blandt de unge hancicappede er problemet stort. Ser vi alene på de 20- til 35-årige, har 60 procent med et større handicap hverken fuldført en erhvervsuddannelse eller er i gang med at tage en uddannelse. I gruppen af personer uden handicap er det tilsvarende tal 25 procent.

Navnligt unge med psykiske lidelser står uden uddannelse (64 procent), men det gælder også en stor andel af unge med bevægelseshandicap (43 procent).

Ser vi på hele gruppen af 16-64 årige med et større handicap, er kun knapt 6 procent i gang med en uddannelse, mens det gælder knapt 20 procent af dem, der ikke har et handicap. Også i denne aldersgruppe er det især personer med mobilitetshandicap og personer med psykiske lidelser, der sjældnere er i gang med en uddannelse.

Sandsynligheden for at få en uddannelse er altså ret skævt fordelt i forhold til funktionsevne. Det betyder ikke alene en skæv fordeling af et af velfærdssamfundets vigtige goder, men også en ulige adgang til arbejdsmarkedet.

Uddannelse vigtigere for personer med handicap

Det er velkendt, at uddannelse er vigtigt for en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Gode og vellønnede job hænger sammen med god uddannelse. Og rent faktisk er denne sammenhæng stærkere for personer med handicap end for personer uden handicap.

Sandsynligheden for at være i beskæftigelse er – uanset handicap – altid højest for personer med en kompetencegivende uddannelse. Men for personer med handicap er uddannelse en endnu vigtigere vej til beskæftigelse end for andre.

Personer med handicap, der har en lang videregående uddannelse, har næsten samme sandsynlighed for at være i beskæftigelse som andre. Men personer med handicap, som ikke har en kompetencegivende uddannelse, har næsten 40 procent lavere sandsynlighed for at være i beskæftigelse.

En del af forklaringen kan være, at der er forskelle i gruppernes sammensætning. Men også når vi i statistiske analyser kontrollerer for disse forskelle, viser det sig, at uddannelse er vigtigere for personer med handicap end for personer uden handicap, når det handler om sandsynligheden for at komme i beskæftigelse.

Hver tiende har et større handicap

Uddannelse er vigtig for vækst og velstand i vores samfund og i den enkeltes liv. Det er der stor bevidsthed om i vores samfund, og det står højt på den politiske dagsorden. Men personer med handicap har mindre chancer for at komme i uddannelse - og efterfølgende har de endnu mindre chancer end andre for at komme i beskæftigelse.

Gruppen er ikke helt lille. I VIVE's undersøgelse angiver knapt 22 procent af de 16-64 årige danskere, at de har et handicap eller et længerevarende helbredsproblem. Ud af den gruppe angiver cirka halvdelen, at de har et større handicap. Så både menneskelige og samfundsøkonomiske grunde taler for at tage denne meget sammensatte gruppes særlige uddannelsesmæssige udfordringer alvorligt, når man arbejder på at løfte og videreudvikle danskernes kompetencer til fremtidens arbejdsliv.