Har kommunernes sundhedsydelser værdi for patienterne?

Efter en årrække med fokus på aktivitetsmål har fokus flyttet sig: Nu skal vi måle på, om behandlingen rent faktisk har værdi for patienten. Og værdibaseret styring er også relevant i forhold til kommunerne.

For et år siden var professor Michael Porter fra Harvard Business School i København netop for at tale om konceptet ”Value Based Health Care”, hvor man måler værdien for patienterne som de sundhedsmæssige effekter (outcome), der opnås i forhold til omkostningerne.

Det er en drejning fra det aktivitetsfokus, som har domineret styringen af sundhedsvæsenet i de senere år. Og det er en erkendelse af, at høj kvalitet ikke har kunnet sikres via avancerede og vidt forgrenede målings- og kontrolsystemer, som fort eksempel Den Danske Kvalitetsmodel og akkrediteringen af sygehusene. Der skal øjensynligt noget andet til.

Strategien, der fikser sundhedsvæsnet?

Opfinderen af ”Value Based Health Care”, Michael Porter, lancerer bramfrit konceptet som ”The Strategy That Will Fix Health Care”.   Men inden man bliver alt for begejstret, er det er vigtigt at se på de forudsætninger, som Michael Porter selv opstiller, for at konceptet kommer i mål.

Den første af seks forudsætninger er, at behandlingen organiseres i integrerede enheder. I dag organiseres sundhedsydelserne omkring de lægefaglige specialer, og dermed risikerer behandlingen at blive fragmenteret. Value based health care-strategien forudsætter, at sundhedsydelserne i stedet organiseres i centre omkring den enkelte patientgruppes behov.   Det kan for eksempel være et rygcenter hvor fysioterapeuter, røntgenlæger, reumatologer, rygkirurger og neurologer arbejder sammen med hjemmesygeplejen og hjemmehjælpere mv., hvor alle er specialiseret i netop ryglidelser. Pointen er, at kvaliteten øges ved stordrift. Og kassetænkningen forsvinder, når der kun er én kasse.

Man kan rimeligvis indvende, at suboptimering ikke helt undgås, bare fordi man samler alle personer under samme tag. Og man kan nok også komme i tanke om en række lidelser, som det ikke er helt oplagt at afgrænse og samle i et center. Men det er også svært at forsvare, at hvis blot aktiviteten fortsat øges med et par procent om året og ventelisterne ikke er for høje - så er sundhedsvæsenet kommet fint i mål.

Kommuner bør tænkes ind

En vision om at fokusere mere på resultatet af behandlingen på tværs af faggrupper og myndighedsgrænser og mindre på, hvor mange aktiviteter hver især leverer, er på mange måder fornuftigt nok. I det lys er det interessant, at både kommuners og regionernes økonomiaftale for 2016 foreskriver, at den kommunale medfinansiering skal revurderes. I aftalerne fremgår det også, at der skal udarbejdes en plan for det sammenhængende sundhedsvæsen.

Der findes ikke en egentlig opskrift på, hvordan man kan oversætte Value Based Health Care til dansk sundhedsvæsen. Men Danske Regioner har i deres økonomiaftale for 2016 forpligtet sig til at igangsætte regionale forsøg med at udvikle og afprøve nye styrings- og afregningsmodeller med afsæt i værdibaseret styring.

Det vil være relevant, hvis kommunerne bliver tænkt ind i disse forsøg, så det ikke blot bliver noget, der sikre værdi på sygehusene. Dét kan være et første vigtigt skridt til, at visionen om det hele forløb på tværs af sektorer – til gavn for patienten – bliver forsøgt realiseret.