Hjælp til svage ældre

Baggrund og formål

Flere ældre klarer sig i dag uden hjælp og langt ind i alderdommen. Dette afspejles i statistikken, hvor andelen af ældre med hjemmehjælp har været støt faldende de sidste mange år. Udviklingen har været godt hjulpet på vej af for eksempel rehabilitering i hjemmeplejen, som har til formål at hjælpe de ældre med at (for)blive selvhjulpne.

Spørgsmålet er, hvad udviklingen har betydet for de svage ældre, der fortsat har behov for hjælp i hverdagen? Formålet med undersøgelsen er at se nærmere på, hvem der hjælper de svage ældre og med hvad, og om der er særlige grupper blandt de ældre, der står uden hjælp. Undersøgelsen ser dermed på, i hvor høj grad behovet for hjemmehjælp er faldet, og om det matcher det fald, vi ser i forhold til, hvor mange ældre der modtager hjemmehjælp. Der under-søges også, om de ældres mindre brug af hjemmehjælp kan forklares ved, at flere får hjælp fra for eksempel familien eller privat købt hjælp.

Resultater

Undersøgelsen har fokus på gruppen af svage ældre. Det er ældre, der selv vurderer, at de ikke kan udføre én eller flere hverdagsopgaver uden hjælp, som for eksempel at gå udendørs, tage tøj på eller gå i bad.

Andelen af svage ældre, der får hjemmehjælp til praktiske opgaver som rengøring, er faldet fra 43 til 25 procent. Noget af forklaringen er forbedringer i de ældres funktionsevne, og at flere i dag har en ægtefælle, som hjælper til. Men selv når vi kontrollerer for udviklingen i disse og andre baggrundskarakteristika, er sandsynligheden for at modtage hjemmehjælp til praktiske opgaver faldet markant fra 36 til 25 procent.

Udviklingen kan dermed ikke forklares ved, at flere ældre er blevet selvhjulpne som konsekvens af rehabilitering. Det tyder på en ny kommunal visitationspraksis i forhold til tildeling af hjemmehjælp til praktiske opgaver, som i dag er langt mere målrettet de allersvageste ældre end tidligere. Desuden viser resultaterne, at det er mindre sandsynligt at få hjemmehjælp til praktiske opgaver, hvis man har en ægtefælle – også i de tilfælde, hvor ægtefællen selv har helbredsproblemer.

Selvom langt færre af de svage ældre modtager hjemmehjælp til praktiske opgaver, er der ikke flere over tid, som får hjælp fra familie og venner. Det betyder, at flere svage ældre end tidlige-re står uden hjælp. I 2007 stod hver tredje svage ældre uden hjælp, mens det i dag er hver anden. Den manglende hjælp er især udbredt blandt mændene og den yngre del af de svage ældre. Flere af de ældre med en højere indkomst kompenserer ved at tilkøbe sig privat hjælp.

I modsætning til tildelingen af hjemmehjælp til praktiske opgaver, er der ved tildeling af personlig pleje ingen forskel i forhold til alder, køn eller om man har en ægtefælle – og hjemme-hjælpen har fortsat en meget central plads her. Tildelingen af hjemmehjælp til henholdsvis personlig pleje og praktisk hjælp synes således at ske på baggrund af forskellige kriterier.

Udvalgte resultater

Rapporten indeholder to delundersøgelser. Nedenfor er de mest markante resultater fra de to undersøgelser fremhævet.

Delanalyse 1

Analysen viser udviklingen i hjælpen til praktiske opgaver, som rengøring, i perioden 2007-2017 for de svage ældre i alderen 67-87 år:

• I rå tal modtog 43 procent hjemmehjælp til praktiske opgaver i 2007. Tallet var faldet til 25 procent i 2017.
• Sandsynligheden for at modtage hjemmehjælp er faldet fra 36 til 25 procent, når man tager højde for faktorer som for eksempel, at flere ældre i dag blot har én funktionsnedsættelse, og at flere har en ægtefælle.
• Der ses ingen tilsvarende stigning i hjælpen fra henholdsvis ægtefælle, børn/anden familie, venner/bekendte eller privat købt hjemmehjælp.
• I 2007 var det 31 procent af de svage ældre, der hverken fik hjælp fra hjemmehjælp, familie, privat købt hjælp eller andre, og derfor stod uden hjælp. I 2017 var dette tal steget til 47 procent.
• Opgøres det i forhold til befolkningen som helhed, ville det for 2007 svare til, at 40.000 svage ældre i alderen 67-87 år ikke fik hjælp. Tallet var steget til 60.000 i 2017.
• Selv blandt de allersvageste er der en del ældre uden hjælp, og det stiger over tid. 17 procent af de svageste ældre med to eller flere funktionsevnenedsættelser stod uden hjælp i 2007, og tallet var steget til 29 procent i 2017.

Delanalyse 2

Analysen viser, hvor mange af de svage ældre på 67 til 97 år, der modtog hjælp til praktiske opgaver og/eller til personlig pleje. Tallene dækker over 2017.

• 29 procent modtog praktisk hjælp fra hjemmehjælpen.
• 11 procent modtog personlig pleje fra hjemmehjælpen.
• 12 procent anvendte privat købt hjælp.
• Sandsynligheden for at få hjemmehjælp til praktiske opgaver stiger med alderen, også selvom de yngre ældre har lige så dårlig funktionsevne m.m. 32 procent af 82-87-årige modtager hjemmehjælp, mens det kun er 18 procent af de 67-77-årige.
• Der er mindre sandsynlighed for at modtage hjemmehjælp til praktiske opgaver, hvis man har en ægtefælle. For eksempel modtager 26 procent af de gifte ældre med to el-ler flere funktionsnedsættelser hjemmehjælp, mens det gælder 58 procent af de ugifte ældre. Selv når alle andre forskelle holdes lige, modtager enlige mere hjemmehjælp.
• Forskellen i hjemmehjælp til gifte og ugifte ældre er dog ikke uventet, i og med at ægtefællen forventes at tage del i for eksempel rengøring i det fælles hjem. Forskellen ses dog også, når ægtefællen selv har helbredsproblemer.
• 44 procent af de svage ældre modtog ikke hjælp fra hjemmehjælp, familie eller andre. Dette ville svare til, at 73.000 ældre i alderen 67-97 år ikke får hjælp, selvom de angiver ikke at kunne klare sig uden hjælp.
• Det er især den yngre del og mændene, som ikke modtager hjælp.
• Også blandt de allersvageste er der en del, der ikke modtager hjælp. 29 procent af de allersvageste ældre med to eller flere funktionsnedsættelser står uden hjælp.
• 20 procent angiver at have behov for mere hjælp til den tungere rengøring – hvilket dermed er den mest efterspurgte form for yderligere hjælp.

Rapporten indeholder flere tal, der viser funktionsniveau blandt de svage ældre danskere, samt hvilken form for hjemmehjælp de får og efterspørger.

Anbefalinger

Undersøgelsen peger på, at en stor og stigende andel af svage ældre står uden hjælp, på trods af at de selv angiver ikke at kunne udføre én eller flere hverdagsopgaver alene. Det er derfor væsentligt at følge op på, hvilke behov denne gruppe har, og hvorledes de klarer sig i hverdagen. Undersøgelsens resultater peger på, at der er sket en ændring i visitationspraksis. Der er behov for at se nærmere på, om dette er tilfældet, og især om introduktionen af rehabilitering i ældreplejen har haft indflydelse, således at færre svage ældre bliver visiteret til hjemmehjælp eller får færre timer, på trods af at de ikke kan klare sig uden hjælp.

Metode

Undersøgelsen baserer sig på repræsentativt og fortrinsvis telefonisk indsamlet spørgeskemadata fra Ældredatabasen fra 2007 og 2017, hvor omkring 10.000 ældre danskere 52+ har deltaget. Dette er suppleret med registerdata om uddannelse og indkomst. Vi anvender i rapporten besvarelser for de ældre i alderen 67-87 år og 67-97 år. Analysen er dermed baseret på de ældres egen opgørelse af behov, og hvem der hjælper dem i det daglige. De ældre bor i eget hjem og ikke i plejebolig. I analysen testes der statistisk for forskelle og udvikling i baggrundskarakteristika.