Højere kvalitet gennem samling af komplekse og specialiserede kliniske funktioner

Et bud på, hvordan samling skaber bedre kvaliteter, er, at ved at samle komplekse og specialiserede funktioner på færre hospitaler kan man opbygge arbejdsprocesser og team, der giver bedre mulighed for at indarbejde rutiner og få kontinuitet og læring i arbejdet. Det konkluderer VIVEs undersøgelse på baggrund af en omfattende søgning i klinisk og organisationsfaglig litteratur.

Baggrund

Samling af komplekse og specialiserede kliniske funktioner på færre hospitaler skal sikre, at der kommer tilstrækkelig volumen i aktiviteterne. Den bagvedliggende tanke er, at volumen understøtter øvelse i de kliniske behandlinger og processer, så erfaringerne ikke bliver for få og spredte. Men hvordan skal øvelsen understøttes organisatorisk? Det har rapporten undersøgt ved en omfattende gennemgang af såvel klinisk som organisationsfaglig litteratur.

Resultater

Når man samler komplekse og specialiserede funktioner, undgår man, at der er ekstremt få tilfælde af fx operationer, der foregår rundt omkring på mange hospitaler. At samle giver mulighed for en højere grad af kontinuitet i rutiner og læring. Det giver også basis for at udvikle team, der kan skabe fælles rutiner.

Litteraturgennemgangen tegner et billede af, at det i sig selv ikke er nok at have en stor volumen på kirurg- eller afdelingsniveau af patienter og operationer inden for kompleks kirurgi på enkelte afgrænsede områder. Der er også brug for en bredere organisatorisk understøttelse, således at der både kan læres på tværs af komplekse behandlinger, og at hospitalets organisering og bemanding i øvrigt er gearet til at varetage komplikationer og kritisk syge patienter på alle tidspunkter af døgnet. Det er et argument for at holde komplekse indgreb med risiko for alvorlige komplikationer samlet i samme hus frem for spredt på flere geografiske enheder eller på mange hospitaler. Samtidig er den organisatoriske understøttelse dog generelt dårligt beskrevet i den kliniske litteratur.

Af mulige negative konsekvenser ved at samle komplekse og specialiserede kliniske funktioner peger litteraturen på manglende lighed for patienter i forhold til adgang, øgede rejsetider og udgifter, afbrudte patientforløb, mindre plads til individuel hensyntagen til patienters ønsker, udfordringer med at fastholde og tiltrække speciallæger til de hospitaler, der ikke har funktionerne, udfordringer relateret til, at centralisering giver mindre konkurrence samt potentielle kapacitetsudfordringer.

Anbefalinger

Der kan ud fra undersøgelsen argumenteres for at holde komplekse indgreb med risiko for alvorlige komplikationer samlet. Samtidig er der et behov for en bedre forståelse af den organisatoriske understøttelse.

Undersøgelsens resultater peger på, at et vist volumen af patienter, komplicerede indgreb og behandlinger kan skabe forudsætninger for læring, men at volumen i sig selv ikke er nok til at sikre bedst mulig kvalitet. Det anbefales derfor opfølgende at undersøge, hvorvidt der i tilstrækkelig grad arbejdes på at sikre kvalitet, tværgående samarbejde samt løsninger, der er sensitive over for patienternes og de pårørendes behov.

Metode

Undersøgelsen baserer sig på en omfattende gennemgang af kliniske volumen-outcome studier og organisationsfaglig litteratur.