Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Rapport 22. AUG 2023
  • Socialområdet
  • Socialområdet

Høretab og pragmatiske færdigheder hos førskolebørn (4-6 år)

Information og vejledning til logopæder i den pædagogisk psykologiske rådgivning

Udgivelsens forfattere:

  • Didde Cramer Jensen
  • Socialområdet
  • Socialområdet
Modelfoto: Mathilde Bech/VIVE
Børn med høretab kan fortsat være i risiko for at udvikle de pragmatiske færdigheder senere end andre børn og derfor have et særligt behov for støtte.
  • Didde Cramer Jensen

    cand.scient.pol

Nyt katalog giver inspiration til, hvordan børn med høretab kan støttes i udvikling af deres pragmatiske færdigheder i et pædagogisk læringsmiljø i dagtilbud. Kataloget henvender sig til logopæder i den pædagogisk psykologiske rådgivning, som arbejder med førskolebørn med høretab.

Det at forstå og bruge sprog i sociale interaktioner er en del af børns udvikling. Sprogudvikling handler ikke kun om ordforråd og grammatik, men også om at kunne mestre de ’pragmatiske færdigheder’, vi bruger, når vi kommunikerer vellykket med hinanden. Det kan for eksempel være at tage højde for hinandens viden og hensigter i den specifikke kontekst for samtalen.

Selvom der er sket meget inden for behandling af høretab og hørerehabilitering gennem de seneste år, så kan nogle børn med høretab fortsat være i risiko for at udvikle de pragmatiske færdigheder senere end andre børn og dermed opleve et særligt behov for støtte i deres pragmatiske udvikling. De pragmatiske færdigheder er vigtige, fordi de er afgørende for børns socioemotionelle udvikling, og for at børnene kan etablere succesfulde interaktioner og relationer med andre.

Katalog skal hjælpe logopæder i deres arbejde

Dette katalog indeholder information og vejledning til logopæder i den pædagogisk psykologiske rådgivning, som via dagtilbuddene arbejder med førskolebørn med høretab (4-6 år). Dagtilbuddene spiller nemlig en stor rolle i børns liv og dannelsesproces, og 96 procent af alle 4‑6-årige børn er tilknyttet en eller anden form for dagtilbud. Det er derfor væsentligt at understøtte det bidrag, som dagtilbuddene kan yde til udviklingen af børn med høretabs pragmatiske færdigheder.

Kataloget er finansieret af Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO), Social- og Boligstyrelsen.

Inspiration til aktiviteter for børn med høretab

Kataloget giver indsigt i, hvordan pragmatisk forsinkelse kan komme til udtryk hos førskolebørn med høretab (4-6 år), og hvordan udviklingen af pragmatiske færdigheder kan understøttes hos det enkelte barn gennem det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbud.

Gennem aktiviteterne kan de voksne støtte barnet i at opøve erfaringer med at interagere med andre børn, øve brugen af sproget og få en begyndende forståelse for samtaleregler og aftaler. Som logopæd kan man introducere og vejlede om disse aktiviteter i dagtilbud og blandt forældre, så børnene hjælpes til at opnå erfaring med at kommunikere i forskellige kontekster og med forskellige samtalepartnere.

Metode

Kataloget bygger på en opsamling af forskning i perioden 2012-2022 om pragmatiske færdigheder hos førskolebørn med høretab. Derudover er kataloget blevet til på baggrund af anden forskning og faglitteratur samt bidrag fra VISOs KaS-leverandører med mange års erfaring på høreområdet. Eksempler på støtte og udvikling af pragmatiske færdigheder hos børn med høretab er desuden blevet diskuteret og kvalificeret på en workshop med logopæder fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i 14 kommuner.

Udgivelsens forfattere

  • Didde Cramer Jensen

Om denne udgivelse

  • Finansieret af

    Social- og Boligstyrelsen. Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO)
  • Samarbejdspartnere

    Hørerådgivningen børn og unge
  • Udgiver

    VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev