Hvad kan børn svare på?

Det er ikke nødvendigt at lade forældre, pædagoger eller lærere udfylde spørgeskemaerne, når der skal indhentes oplysninger om børns liv og hverdag. Børn kan svare selv på det meste. Det viser en ny undersøgelse Socialforskningsinstituttet har gennemført med 7-15-årige skolebørn. Skolebørn kan svare på mange spørgsmål, der angår dem selv. Derimod har de endnu ikke tilstrækkelig indsigt i andres forhold, heller ikke i deres forældres, til at kunne afgive troværdige svar om dette, konstaterer seniorforsker Dines Andersen, der er forfatter til metodestudiet.
”Hvis man fx vil vide noget om skolebørnenes sociale baggrund, må sådanne oplysninger fremskaffes ad andre kanaler end ved at spørge børnene selv. Der har hersket tvivl om, hvorvidt børns svar i spørgeskemaundersøgelser og interviewundersøgelser kunne bruges som valide data, og derfor har det været almindeligt på forhånd at afskære sig fra at få barnets synsvinkel repræsenteret. Barnets alder spiller som ventet en afgørende rolle for evnen til at besvare de stillede spørgsmål. De 7-årige har således massive problemer med at svare på de fleste af spørgsmålene. Dernæst spiller spørgsmålenes karakter en stor rolle for besvarelsens kvali-tet. Spørgsmål om andre end interviewpersonen selv (fx barnets forældre) har selv unge på 15 år store vanskeligheder med at besvare. Børnene kan bedst svare på spørgsmål, der forudsætter faktuel viden om egne forhold, fx egen alder, familie og fritidsinteresser. Men selv her skal der passes på med ikke at komplicere sagerne unødigt. Mens alle børn i alderen fra 7 til 15 år kan svare på spørgsmålet: Hvor gammel er du? giver en anden formulering: Hvilket år er du født? problemer især for de yngste på 7 år, siger Dines Andersen.
Også mere abstrakte emner, kan de fleste børn svare meningsfuldt på. I undersøgelsen er der fx en række spørgsmål om mobning. Bortset fra blandt de 7-årige er der ingen nævneværdige problemer med at forstå spørgsmålene om mobning. En forklaring kan være, at mobning er et emne, der fra tid til anden tages op i de fleste skoleklasser, fx når der har været problemer af den karakter i klassen. Der viser sig dog nogle forskelle i, hvad børnene opfatter som mobning, og hvordan mobningen kommer til udtryk i de forskellige aldersgrupper. De yngste børn beskriver ofte mobning som chikane af fysisk, voldelig karakter (offeret bliver overfaldet, slået etc.), hvorimod teenagerne i højere grad beskriver mobning som chikane af verbal, psykologisk art (offeret udelukkes fra fællesskabet).