Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Rapport 4. JUN 2014
  • Ledelse og implementering
  • Ledelse og implementering

Hvem stemte, og hvem blev hjemme?

Valgdeltagelsen ved kommunalvalget 19. november 2013. Beskrivende analyser af valgdeltagelsen baseret på registerdata

Udgivelsens forfattere:

  • Yosef Bhatti
  • Jens Olav Dahlgaard
  • Jonas Hedegaard Hansen
  • Kasper Møller Hansen
  • Ledelse og implementering
  • Ledelse og implementering
Arkivfoto: Lars Degnbol/VIVE

Der var 6,1 procent flere, der stemte kommunalvalget i 2013 sammenlignet med valget i 2009, viser denne rapport. Selvom der fortsat er store uligheder, var der blandt næsten samtlige befolkningsgrupper flere, der stemte. Stigningen i valgdeltagelsen var størst blandt de unge danskere og mindst blandt nydanskere.

Konklusion:

For mange er det en selvfølgelighed at stemme, når der er valg. Det har dog stor betydning for din valgdeltagelse, hvilken befolkningsgruppe du tilhører. Denne undersøgelse viser, at de unge og ældre, mænd, personer uden længerevarende uddannelser, socialt marginaliserede og nydanskere fortsat stemmer betydeligt mindre end resten af befolkningen.

Til gengæld kan vi se, at stort set alle grupper har oplevet en stigning i valgdeltagelsen ved det seneste kommunalvalg i 2013. De 18-21 årige hævede deres valgdeltagelse med over 13 procentpoint sammenlignet med 2009 mod en gennemsnitlig stigning i hele befolkningen på lidt over 6 procentpoint.

Opdelt på uddannelse øgede grupperne uden lang uddannelse deres valgdeltagelse en smule mere end de øvrige grupper. Nydanskere har også hævet deres valgdeltagelse, men noget mindre end de etniske danskere. Denne gruppe stemte således under ét kun lidt over halvt så hyppigt som etniske danskere.

Hvad køn angår, er der en tendens til, at kvinder øger deres valgdeltagelse mere end mænd. Blandt de unge stemmer kvinder 7-8 procentpoint mere end deres mandlige jævnaldrende.

Anbefalinger:

Først og fremmest kan man få et detaljeret overblik over valgdeltagelsen for en lang række grupper generelt og opdelt på de enkelte kommuner. Dette kan man bruge til at vurdere, hvor man skal lægge en evt. indsats ved næste valg.

Rapporten bidrager også til at kunne identificere de grupper, hvor deltagelsen er steget særligt i forhold til sidste valg, hvilket kan bidrage til en vurdering af, hvor tiltagene til at øge valgdeltagelsen virker bedst.

Baggrund:

Valgdeltagelse er en central sundhedsindikator for demokratiet. Derfor er det væsentligt at følge udviklingen i deltagelsen blandt befolkningen generelt og enkelte grupper over tid. Relevansen blev yderligere aktualiseret af, at deltagelsen faldt markant ved kommunalvalget i 2009 og særligt blandt de unge.

Metode:

Konklusionerne er draget på baggrund af faktiske data om 4,36 mio. stemmeberettigedes deltagelse indsamlet fra alle 98 kommuner. Disse data er koblet sammen i anonym form med socio-demokrafisk information fra Danmarks Statistik.

Udgivelsens forfattere

  • Yosef BhattiJens Olav DahlgaardJonas Hedegaard HansenKasper Møller Hansen

Om denne udgivelse

  • Samarbejdspartnere

    Københavns Universitet ved Jens Olav Dahlgaard, Jonas Hedegaard Hansen og Kasper Møller Hansen.
  • Udgiver

    Center for Valg og Partier ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev