Hvordan har vi det i dag, da? : Styring og interaktion i norsk og dansk sundhedspolitik
Udgivelsens forfattere:
- Karsten Vrangbæk
- Ståle Opedal
- Hilmar Rommetvedt
- Inger Marie Stigen
I både Danmark og Norge har sundhedspolitikerne gennemført store reformer i sundhedsvæsenet for at imødekomme fremtidens udfordringer med flere ældre og flere borgere med komplekse helbredsproblemer samt en omkostningsfuld medicinsk og teknologisk udvikling.
Med strukturreformen i Danmark og sygehus- og samhandlingsreformerne i Norge har politikerne valgt forskellige organisatoriske foranstaltninger til at afhjælpe nogle af de samme udfordringer. Denne bog søger svar på en række centrale spørgsmål:
- Hvad kan vi lære af hinandens erfaringer med forskellige reformtiltag?
- Er det Danmark eller Norge, der har fundet formlen til at løse koordineringsproblemer i et højt specialiseret sundhedssystem?
- Eller er det snarere sådan, at sundheds-politikerne har for meget tillid til, at strukturreformer kan løse problemerne?
Bogen analyserer ligheder og forskelle i den politiske og administrative koordinering mellem specialiserede sundhedsydelser og kommunerne i Danmark og Norge.
Søgelyset rettes bl.a. mod forhandlinger om sundhedsaftaler, kommunal medfinansiering af specialydelser, interessekonflikter og indflydelsesmuligheder, lokaliseringsstrid.
Bogen henvender sig til alle, der interesserer sig for udvikling af sundhedsvæsenet og sundhedspolitik. Det gælder især ledere og politiske beslutningstagere på sundhedsområdet samt i stat, regioner og kommuner.
Bogen kan også anvendes ved undervisning på universiteter eller andre højere uddannelser.
'Hvordan har vi det i dag, da?' er udgivet på norsk af Fakbokforlaget (ISBN 978-82-450-1431-0). Bogen kan købes her.
Udgivelsens forfattere
- Karsten VrangbækStåle OpedalHilmar RommetvedtInger Marie Stigen
Om denne udgivelse
Samarbejdspartnere
Hilmar Rommetvedt og Ståle Opedal, International Research Institute of Stavanger. Inger Stigen, Høgskolen i Oslo og Akershus.Udgiver
FagbokforlagetPubliceret i
Hvordan har vi det i dag, da? : Flernivåstyring og samhandling i dansk og norsk helsepolitikk