Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Notat 17. MAJ 2018
  • Socialområdet
  • Socialområdet

Implementeringsguide

CTI-metoden anvendt i bostøtte

Udgivelsens forfattere:

  • Line Mehlsen
  • Anna Amilon
  • Socialområdet
  • Socialområdet
Download udgivelsen Hent notatet Implementeringsguide
Download udgivelsen Hent notatet Implementeringsguide
  • Anna Amilon

    Seniorforsker, ph.d. (økonomi)

    33 48 08 14
    ame@vive.dk

Indsatsmetoden Critical Time Intervention (CTI) kan hjælpe borgere med psykiske lidelser, der flytter til egen bolig efter indlæggelse på psykiatrisk afdeling eller efter ophold på et botilbud. Guiden kan give endnu flere kommuner inspiration og vejledning til, hvordan man kan implementere CTI-metoden.

Formålet med denne guide er at give endnu flere kommuner inspiration og vejledning til, hvordan man kan implementere CTI-metoden over for borgere med psykiske lidelser, der flytter i egen bolig efter et ophold på et botilbud eller i forbindelse med en udskrivning efter et ophold på en psykiatrisk afdeling. Implementeringsguiden kan understøtte ledere og medarbejdere i at implementere CTI-metoden, så denne anvendes effektivt og systematisk i arbejdet med borgerne i målgruppen. Guiden giver konkrete gode råd, tips og erfaringer, som kan understøtte alle faser i implementeringen af CTI-metoden.

Guiden beskriver CTI-metodens kerneelementer og værdier, hvad der kendetegner borgere i målgruppen, hvordan man kommer i kontakt med dem, hvordan man kan forstå deres eventuelle problemer, og hvordan man konkret kan hjælpe dem med at løse disse udfordringer med afsæt i CTI-metoden.

Borgere med psykiske lidelser, der flytter i egen bolig efter et ophold på et botilbud eller i forbindelse med en udskrivning efter et ophold på en psykiatrisk afdeling, har typisk behov for bostøtte efter serviceloven (SEL) § 85 eller lignende. Evalueringen af projektet Dokumenterede metoder i bostøtteindsatsen over for mennesker med psykiske lidelser viser, at den evidensbaserede, socialfaglige metode Critical Time Intervention (CTI) er en virkningsfuld indsats til borgerne i målgruppen (Amilon m.fl., 2018). Borgerne oplever en forbedring af deres psykiske trivsel samt forbedret funktionsniveau inden for domænerne arbejde/uddannelse, socialt liv og familieliv/hjemlige forpligtelser.

CTI-metoden er målrettet borgere, som har behov for støtte i en kritisk overgangsfase – fx overgangen fra botilbud til egen bolig. Indsatsen er tidsbegrænset og opdelt i tre faser, hvor støttens intensitet aftager hen over faserne, idet ansvar og opgaver overdrages fra CTI-medarbejderen til borgeren og borgerens netværk. CTI-metoden er kendetegnet ved en recoveryorienteret tilgang, hvor formålet er at understøtte borgerens fokus på egne ressourcer og ønsker, samt at opbygge et eksternt støttenetværk omkring borgeren. CTI-forløb er dermed tilpasset borgernes forskelligartede behov.

Udgivelsens forfattere

  • Line MehlsenAnna Amilon

Om denne udgivelse

  • Udgiver

    VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev