Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Videnskabelig artikel 19. APR 2024
  • Ledelse og implementering
  • Ledelse og implementering

Inclusive meritocracy: ability and descriptive representation among Danish politicians.

Udgivelsens forfattere:

  • Jens Olav Dahlgaard
  • Rasmus T. Pedersen
  • Ledelse og implementering
  • Ledelse og implementering
Arkivfoto: Lars Degnbol/VIVE
Forskerne har undersøgt den løn, som politikerne fik på arbejdsmarkedet, inden de blev valgt.
Download udgivelsen
Download udgivelsen
  • Rasmus Tue Pedersen

    Professor MSO, ph.d.

    33 48 08 02
    ratp@vive.dk
  • Nina Louise Aagaard

    Kommunikationskonsulent

    33 48 09 87
    niag@vive.dk

De fleste danske politikere havde succesfulde karrierer, inden de gik ind i politik, og de kommer fra forskellige lag i samfundet. Det konkluderer et nyt forskningsprojekt.

Stiller politikerne op til valg, fordi de ikke kan finde ud af at have et almindeligt job? Nej, politikerne klarede sig faktisk bedre end andre i deres branche, inden de blev valgt.

Det konkluderer et nyt forskningsprojekt, som er gennemført af forskere fra VIVE og CBS.

”Nogle gange bliver det fremstillet, som om at politikerne er inkompetente og ikke ville kunne klare sig på arbejdsmarkedet. Sådan forholder det sig ikke,” siger Rasmus Tue Pedersen, professor MSO i VIVE.

Rasmus Tue Pedersen har gennemført forskningsprojektet sammen med Jens Olav Dahlgaard fra CBS. De har undersøgt alle, der er blevet valgt til Folketinget eller kommunalbestyrelser mellem 1990 og 2015.

Nogle gange bliver det fremstillet, som om at politikerne er inkompetente og ikke ville kunne klare sig på arbejdsmarkedet. Sådan forholder det sig ikke."
Rasmus Tue Pedersen, professor MSO, VIVE

Politikerne fik højere løn end andre i samme branche

Forskerne har undersøgt den løn, som politikerne fik på arbejdsmarkedet, inden de blev valgt. Sammenlignet med andre i samme branche med tilsvarende uddannelse, alder og køn, klarede politikerne sig godt i deres arbejdsliv.

Selvom der ikke er en 1:1 sammenhæng mellem løn og kompetencer, er tanken bag forskningsprojektet, at løn til en vis grad afspejler, hvor kompetent man er.

Det bliver understøttet af et svensk forskningsprojekt, der ved at anvende data fra militærets test af kognitive evner og lederskab viser, at dem, der tjener mere end andre sammenlignelige personer i samme erhverv, har højere begavelse og bedre lederevner.

Politikere klarer sig bedre end deres søskende

Forskernes undersøgelse tyder desuden ikke på, at politikerne har klaret sig godt, udelukkende fordi de har haft en privilegeret opvækst. Også sammenlignet med deres søskende har de nemlig klaret sig godt på arbejdsmarkedet, fortæller Rasmus Tue Pedersen.  

”Deres søskende haft jo haft en lige så privilegeret opvækst; alligevel har de ikke klaret sig lige så godt. Det er altså typisk den dygtigste i søskendeflokken, som bliver politiker,” siger Rasmus Tue Pedersen.

Chancen for at blive politiker er større for danskere, der kommer fra ressourcestærke baggrunde. Alligevel viser forskningsprojektet, at der er repræsentanter fra alle samfundslag i både kommunalbestyrelser og i Folketinget, fortæller Rasmus Tue Pedersen.

”Det er gode nyheder for demokratiet. Danskerne vælger nogle kompetente politikere, der kommer fra forskellige lag i befolkningen.”

Læs den videnskabelige artikel

Du kan læse den videnskabelige artikel "Inclusive meritocracy: Ability and Descriptive Representation among Danish Politicians" i tidsskriftet Political Science Research and Methods.

Udgivelsens forfattere

  • Jens Olav DahlgaardRasmus T. Pedersen

Om denne udgivelse

  • Publiceret i

    Political Science Research and Methods
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev