Indsatser kan hjælpe handicappede i job

Uanset om man sidder i kørestol, har sklerose eller en psykisk diagnose, så kan det være svært at komme over dørtrinnet ind til arbejdsmarkedet. Det er ærgerligt, for både samfundet og den enkelte dansker med handicap kan potentielt få stor gavn af, at han eller hun kommer i arbejde. Derfor kortlægger ny forskningsoversigt fra SFI hvilke indsatser, der kan hjælpe mennesker med handicap med at få et job.

Forskerne bag oversigten har fundet rigtig mange undersøgelser og analyseret en mindre del af dem.

Generelt set peger forskerne på, at der er behov for mere viden om beskæftigelseseffekterne af de forskellige indsatser.

Mange undersøgelser er af dårlig kvalitet, og gør det svært at sige noget om indsatsernes egentlige effekt.

IPS - et lovende eksempel

Nogle indsatser viser dog troværdige effekter. En af de indsatser, der ser ud til at have positive effekter i bl.a. USA er Individuel Placering og Støtte, eller bare IPS. IPS er en indsats der primært er rettet mod mennesker med et psykisk handicap, og indsatsen er i øjeblikket ved at blive afprøvet i Danmark.

Projektet startede i 2012, hvor der blev ansat et IPS-team i hver af de tre kommuner, der medvirker i undersøgelsen, Frederiksberg, København og Odense.

Teamet består af en række IPS-konsulenter, der hver har 25 borgere med svære sindsledelser tilknyttet. Konsulenterne guider og rådgiver den arbejdssøgende i forhold til både at finde og fastholde et job.

Den arbejdssøgende er selv med til at finde frem til sine færdigheder og jobønsker. Når en person fra projektet er så heldig at finde et job, sørger konsulenten også for, at borgeren med psykiske problemer falder godt til på arbejdspladsen.

Konsulenten hjælper også alle parter med råd og vejledning – også arbejdsgiveren og kollegaerne.

Tidligt i processen

Forskningsoverlæge, Lene Falgaard Eplov, er programleder for forskning i rehabilitering, recovery & shared care i Region Hovedstadens Psykiatri, og fungerer som projektleder på den danske afprøvning af IPS.

Og selv om det er stadig for tidligt i processen, til at sige noget om effekten, tror Lene Falgaard Eplov, at IPS kan gøre en forskel:

”De fleste borgere er jo først lige blevet tilknyttet IPS eller kommet i job. Men vi ser allerede nu nogle positive tendenser,” fortæller hun.

Behov for danske målinger

Forskningsoversigten fra SFI peger på, at de fleste studier om handicap og beskæftigelse reelt ikke kan sige noget om effekterne af en indsats. Det gælder både internationalt, i Skandinavien og især i Danmark.

IPS har vist lovende resultater i USA, men det er stadig nødvendigt at få noget dansk evidens, fortæller Lene Falgaard Eplov:

”Vi har en anden organisering i Danmark. I modsætning til i USA har vi fx flexjob, skånejob, m.m., og derfor har IPS ikke nødvendigvis den samme effekt herhjemme. Det er dét, vi er i gang med at undersøge,” siger hun og forsætter:

”Resultaterne ligger først klar i efteråret 2017, og derfor er det endnu svært at sige, hvad effekten af IPS er. Men hvis der bliver fundet en positiv effekt, bliver næste skridt at forsøge at få implementeret IPS i Danmark.”