Indsatser til børn og unge med overvægt

Baggrund

Region Midtjylland har bedt KORA om at en afdække arbejdet med overvægtige børn og unge i regionen. Afdækningen skal bruges som grundlag for at kvalificere arbejdet med at opbygge en ensartet, systematisk monitorering og opfølgning af børn og unge, som indgår i overvægtsindsatser.

Formålet med afdækningen har været at besvare følgende spørgsmål:

1. Hvilke effektmål kan hensigtsmæssigt anvendes til vurdering af effekten af indsatser over for børn og unge med overvægt?
2. Hvilke erfaringer er der i Region Midtjylland med tværsektorielt samarbejde i indsatser over for børn og unge med overvægt?
3. Hvilke gode erfaringer og strømninger er der på landsplan i forhold til effektive indsatser over for børn og unge med overvægt?

Konklusioner og anbefalinger

Der er identificeret indsatser til børn og unge med overvægt i 15 af de 19 midtjyske kommuner samt på tre sygehuse i regionen. En del af disse indsatser er inspireret af Holbæk-metoden. De øvrige kommunale indsatser indeholder træning eller bevægelse, kostvejledning, samtaler og eventuel forældreinvolvering.

Endvidere har nogle indsatser et særligt fokus på børnenes trivsel. Hovedparten af indsatserne er familiebaserede, hvor barnet eller den unge deltager sammen med sine forældre.

Rapporten har følgende konklusioner og anbefalinger med afsæt i de tre spørgsmål, som er nævnt ovenfor:

1. Effektmål

Der er generelt begrænset viden om effektive indsatser over for overvægtige børn og unge, og det gør det ekstra nødvendigt, at de indsatser, der igangsættes på området, bliver effektevalueret. En effektevaluering bør som minimum indeholde en opgørelse af vægtstatus før og efter indsatsen. Desuden bør der være opfølgende målinger (gerne længere end et år).

BMI SDS (Body Mass Index Standard Deviations Scores) er internationalt set den mest anvendte metode til at opgøre ændringer i overvægtsstatus over tid hos børn og unge, da metoden tager højde for, BMI varierer med alderen på grund af, at højde og kropssammensætning udvikles op gennem barndommen. En anden metode til måling af overvægtstatus er BMI-point for overvægtsgrænsen. Metoden er let at gå til. Ulempen ved metoden er imidlertid, at der ikke tages højde for, at variationen i BMI varierer med alderen, hvorfor en given BMI-point-ændring ikke kan tillægges samme værdi for henholdsvis 10- og 17-årige.

Effektevalueringen bør suppleres med psykiske effektmål. PedsQL (Pediatric Quality of Life Inventory) vurderes umiddelbart som det mest hensigtsmæssige mål at anvende, da det er et valideret instrument, der kan anvendes på en bred aldersgruppe (2-18 år).

2. Erfaringer med tværsektorielt samarbejde

De interviewede aktører har forskellige erfaringer med tværsektorielt samarbejde. Fordelene ved det tværsektorielle samarbejde er ifølge de interviewede:

• Det er lettere at få afdækket bagvedliggende sygdomme hos de børn, som ikke taber sig, når der er kobling til et hospital.
• Det er frugtbart at dele viden og faglige perspektiver på børnene.
• Det giver et godt ”brand” at samarbejde på tværs af sektorer.
• Det er lettere at følge op på problematikker ud over overvægten, når indsatsen ikke udelukkende foregår på et hospital, fx mobning i skolen eller behov for sociale foranstaltninger til familierne.

Udfordringer i det tværsektorielle samarbejde er ifølge de interviewede:

• At få de praktiserende læger til at spotte og henvise børn og unge med overvægt.
• Det er tidskrævende at koordinere arbejdet og udveksle information, når hospitalet og kommunernes systemer ikke kan tale sammen.
• Samarbejde på tværs prioriteres ikke, og der mangler kendskab til, hvad der foregår i den ”anden” sektor.

Interviewpersonerne ser ikke nødvendigvis tværsektoriel organisering af indsatserne som den optimale løsning. Men de har en række bud på, hvordan tættere samarbejdsrelationer kan styrke indsatserne yderligere. Det drejer sig om:

• Et tættere samarbejde med de kommunale socialforvaltninger og sundhedscentre samt med de lokale idrætstilbud.
• Styrket internt samarbejde i kommunerne og på hospitalet.
• Et mere forpligtende samarbejde med almen praksis.
• Et tættere samarbejde omkring opfølgning på børn, som har været på Julemærkehjem.

3. Lovende indsatser

Holbæk-metoden ser ud til at være lovende, både når den er forankret i hospitalsregi og i kommunalt regi. Andre af de indsatser, som kommunerne tilbyder til overvægtige børn og unge med overvægt, har muligvis også effekt, men denne effekt mangler at blive dokumenteret.

Der er blevet givet forholdsvis mange satspuljemidler til området, men midlerne går til projektaktiviteter og kan ikke anvendes til forskning. Der mangler således i høj grad forskning inden for området for at skabe øget viden om, hvilke indsatser der reelt har effekt.

Datagrundlag og metode

Data er indsamlet ved at tage kontakt til forskere og ressourcepersoner fra miljøer i Danmark, som beskæftiger sig med overvægt og effektmåling af indsatser over for børn og unge med overvægt. De er blevet bedt om at pege på gode målemetoder og centrale publikationer omhandlende målemetoder samt indsatser, der betragtes som særligt lovende eller interessante, hvad angår indsatsernes effekt.

Desuden er der foretaget desk-research med afsæt i skriftligt materiale om indsatser til børn og unge med overvægt på hospitaler og kommuner i Region Midtjylland. Der er også gennemført interview med regionale og kommunale aktører samt almen praksis, som indgår i forskellige tværsektorielle set-ups omkring indsatser til børn og unge med overvægt.