Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Fagbladsartikel 1. APR 2016
  • Ledelse og implementering
  • Dagtilbud, skole og uddannelse
  • Ledelse og implementering, Dagtilbud, skole og uddannelse

Inklusion: Husk den faglige trivsel

Udgivelsens forfattere:

  • Trine Jørgensen
  • Ledelse og implementering
  • Dagtilbud, skole og uddannelse
  • Ledelse og implementering, Dagtilbud, skole og uddannelse
Download udgivelsen
Download udgivelsen

Der er en vanskelig balance mellem at give børn med særlige behov gode sociale rammer i folkeskolen, og samtidig bakke op om deres faglige trivsel og læring. Det er en af pointerne i en evaluering, SFI har foretaget af inklusionsindsatsen i Billund Kommune – og den er relevant læsning i alle kommuner, mener læringschef i Billund Kommune, Lisbeth Østergaard.

Billund er en af de danske kommuner, der er længst fremme, når det gælder inklusion i folkeskolen. Her påbegyndte man arbejdet med inklusion flere år før ændringen af folkeskoleloven i 2012, og 98 pct. af alle kommunens børn går nu i et alment skoletilbud, mod ca. 95 pct. på landsplan.

I en nyudgivet rapport evaluerer SFI kommunens inklusionsindsats. Rapporten bygger bl.a. på interviews med lærere, skoleledere, forældre, børn og pædagoger, samt data indsamlet vha. spørgeskemaer der også bruges i SFI’s store forskningsprojekt Inklusionspanelet. Og den giver et nyttigt overblik over Billund Kommunes succeser og udfordringer i inklusionsarbejdet, fortæller kommunens læringschef, Lisbeth Østergaard:

”Det har faktisk været en fantastisk oplevelse at få nogen udefra til at kigge ind i vores praksis og se, om deres oplevelse af udfordringerne er lig vores. Og vi er, om jeg så må sige heldigvis, ikke overraskede over rapportens resultater.”

Etableret værdigrundlag

Evalueringen viser bl.a., at der i kommunen ligger stærke værdier bag ønsket om inklusion – om rummelighed, inddragelse, ejerskab, kvalitet, sammenhæng og dialog. Det er værdier, der deles på tværs af alle aktører, dvs. politikere, forvaltningen, skolernes ledelse og personale samt forældrene. Det resultat glæder Lisbeth Østergaard:

”Det er utroligt positivt at få bekræftet, at det mindset, vi har omkring inklusion, er velintegreret i de holdninger og tilgang, vi har til det. Det giver jo et godt fundament for det videre arbejde.

Fagligheden er udfordret

Rapporten peger også på en række udfordringer i arbejdet, og en af dem er balancen mellem social trivsel og faglighed.

På skolerne arbejdes der målrettet for, at børn med særlige behov skal trives i det almene skolemiljø, og konsekvensen bliver undertiden, at de deltager mindre i det faglige fællesskab. Det kan fx være fordi de tages ud af klassen for at følge et særligt forløb, går tidligt hjem eller får lov at spille på iPad i timerne.

Det betyder, bekræfter rapporten, at børn med særlige behov deltager mindre i timerne og har ringere faglig trivsel, sammenlignet med de øvrige elever. Og ser man på eleverne i kommunens folkeskoler som helhed, ligger også deres faglige trivsel samlet set lavere end landsgennemsnittet. Det resultat har Lisbeth Østergaard bidt mærke i.

”Det springer os jo i øjnene, at vi ligger lavere end andre kommuner, når det gælder elevernes faglige trivsel. Vi må nok konstatere, at vores indretning af de differentierede skoleforløb skaber noget ubalance i det samlede læringsmiljø, som slår ud på den faglige trivsel for alle elever. Selve problematikken tror jeg er generel, og på den måde er rapporten nyttig for alle kommuner,” understreger Lisbeth Østergaard.

Afklaringsproces igangsættes

SFI’s rapport danner sammen med en række andre analyser grundlag for en afklaringsproces, der nu går i gang i Billund Kommune. Fra politisk hold er der afsat midler til skoleområdet over de næste år, og opgaven er at afgøre, hvordan de skal udmøntes – både til inklusionsområdet og det øvrige skolearbejde. Lisbeth Østergaard vil gerne vove et bud på de temaer, der vil komme på banen:

”Netop resultaterne omkring den faglige trivsel vil måske give anledning til, at vi skal se nærmere på vores tilbudsstruktur, når det gælder bestemte målgrupper – og her tænker vi tilbud bredt, både fysisk udenfor skolen og integreret i undervisningen. Men det kan også være, vi skal arbejde med kapacitetsopbygning, når det gælder fagligheden, og samspillet mellem specialpædagogikken og almenpædagogikken.” 

Fakta

PUBLIKATION Evaluering af inklusionsindsatsen i Billund Kommune
FORFATTERE Nete Krogsgaard Niss, Karen Ida Dannesboe, Chantal Pohl Nielsen, Christiane Præstgaard Christensen
EMNER Skole og uddannelse, Inklusion
FORSKNINGSEMNE   Skole og uddannelse

Udgivelsens forfattere

  • Trine Jørgensen

Om denne udgivelse

  • Publiceret i

    Social forskning,
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev