Intimacy among relative strangers: Practices of touch and bodily care in new foster care relationships
Udgivelsens forfattere:
- Stine Tankred Luckow
- Socialområdet
- Børn, unge og familie Socialområdet, Børn, unge og familie
Når et barn flytter ind i en ny plejefamilie, er plejeforældre og barn til at starte med fremmede over for hinanden. De kender ikke til hinandens forudgående biografiske historier og erfaringer, og de skal lære hinanden at kende samt lære at tolke på hinandens udtryksmåder og kropssprog.
Denne videnskabelige artikel sætter fokus på de udfordringer, plejeforældre og børn kan opleve med kropslig intimitet, når de fra den ene dag til den anden skal bo under samme tag og placeres i den intime sfære, som et familieliv er.
Intimiteten er særlig svær, når ældre børn kommer i familiepleje
Både plejeforældre og børn oplever udfordringer med at forstå hinandens reaktionsmåder og kropssprog. Plejeforældrene kan opleve kropslig intimitet som relativt naturligt og ligetil, når børnene kommer i pleje som spædbørn, mens de giver udtryk for langt flere udfordringer i de tilfælde, hvor børnene er ældre.
I relationerne til de ældre plejebørn kan plejeforældrene for eksempel have svært ved at aflæse kropssprog og forstå, hvorfor børnene handler, som de gør. Det kan være tilfældet, hvis et barn afviser en plejeforælders trøst i form af kram og kropslig nærhed. I en situation som denne kan det være svært for plejeforældrene at vide, hvordan de kan udvise omsorg på andre måder end den kropslige kontakt.
Både plejeforældre og børn har i nye familieplejerelationer oplevet situationer af kropslig karakter, som har gjort dem utilpasse. Det sker, fordi parterne ikke har haft den fornødne kropslige historie og viden om hinanden til at gøre kropskontakt naturlig og afslappet.
Den videnskabelige artikel Intimacy among relative strangers: Practices of touch and bodily care in new foster care relationships har været bragt i tidsskriftet The Sociological Review, August 2019 (bag betalingsmur).
Udgivelsens forfattere
- Stine Tankred Luckow
Om denne udgivelse
Finansieret af
TrygFondenSamarbejdspartnere
Københavns KommunePubliceret i
The Sociological Review