Intime strategier: Unges forventninger til samliv og børn
Udgivelsens forfattere:
Børn, unge og familie
Børn, unge og familie
De unges sexliv og forventninger til et voksenliv med ægteskab og børn baserer sig mere eller mindre på bevidste valg. De kan ses som en slags livsstrategier, der måske kompenserer for manglende muligheder for succes på andre områder i deres liv eller omvendt danner grundlag for at forfølge bestemte mål. Baggrunden for valgene skal især søges i de unges forskellige opvækstvilkår og i deres individuelle muligheder for at opnå succes i uddannelsessystemet.
Det er nogle af de konklusioner, forsker på SFI Karen Margrethe Dahl kommer med i en undersøgelse af unges intime handlemønstre og forventninger til samliv, parforhold og at få børn. Undersøgelsen er udført som en del af afrapporteringen af SFI’s undersøgelse Årgang 95. Over 6000 unge på 18 år har besvaret et spørgeskema, og deres svar er koblet sammen med registerdata om deres socioøkonomiske familiebaggrund og karaktergennemsnit fra folkeskolens afgangsprøve.
Fem strategier
Ud fra de besvarelser, der er indsamlet fra de 18-årige, tegner der sig et overordnet billede af fem forskellige intime strategier og tilsvarende fem grupper af unge med forskellige opvækstvilkår og perspektiver på deres voksenliv:
1. De monogame med udskudt forældreskab
I den største gruppe (38 pct.) er de 18-årige kendetegnet ved, at de alle har haft deres seksuelle debut, og at de har haft den, efter at de er blevet 15 år. Ca. halvdelen har en fast kæreste. Tre ud af fire har haft 1 til 2 seksuelle partnere, mens resten har haft mel- lem 3 og 6 partnere. De forventer i meget høj grad et monogamt kernefamilieliv inden for ægteskabets rammer, og børn regner de først med at få, efter at de er blevet 27 år.
Karen Margrethe Dahl beskriver, hvordan disse unge selv er vokset op i kernefamilier med tætte følelsesmæssige bånd til deres forældre, og at de har gode forudsætninger for at klare sig godt i uddannelsessystemet. Om deres strategi siger hun:
”Denne gruppe, som vi kalder ’monogame – udskudt forældre- skab’, stræber efter kernefamilien, men udsætter forældreskabet indtil de har fået en uddannelse, og vejen er banet for en god position i samfundet. Deres strategi er kontrolleret, men fremstår utvungen.”
Hun tilføjer, at i forhold til samfundets generelle idealer om individualisme, eget ansvar for succes gennem uddannelse og strategisk familieplanlægning vil denne strategi sandsynligvis passe lige ind.
”Det er en normativ betragtning, vi her lægger ned over under- søgelsen. Men det gør vi for at forsøge at tolke strategierne og komme en diskussion i forkøbet. Og på den baggrund mener vi, at omverdenen generelt vil betragte denne første gruppe som de fornuftige og rationelle.”
2. De erfarne med tidligt forældreskab
I den næststørste gruppe (27 pct. af de 18-årige) har alle ligesom i gruppe 1 haft deres seksuelle debut, men de har været seksuelt aktive i længere tid og med flere partnere. Over halvdelen var under 15 år, da de debuterede seksuelt, og flere end hver tredje har haft over 8 seksuelle partnere. Også denne gruppe forventer at leve i en kernefamilie som voksne, men i modsætning til gruppe 1 forventer de unge i gruppe 2 at få børn noget tidligere. De er oftere piger, er oftere vokset op i eneforsørgerfamilier eller sammenbragte familier og er i langt højere grad end andre unge flyttet hjemmefra. En relativ stor andel af tidligere anbragte børn og unge befinder sig i denne gruppe. De unge i gruppen har klaret sig mindre godt i folkeskolen, og deres forudsætninger for at klare sig videre i uddannelsessystemet er derfor dårligere end andre unges.
”Denne strategi for deres intime liv er mere risikofyldt, fx med større risiko for abort og seksuelt overførte sygdomme, da de unge i gruppen i højere grad dyrker sex uden at beskytte sig. Risiko for voldtægt er også mere udtalt for pigerne i denne gruppe,” fortæller Karen Margrethe Dahl og tilføjer, at selvom samfundet ofte vil opfatte denne gruppe som ukontrolleret, rodet og risikofyldt, vil det for en del unge være en meningsfuld og identitetsgivende intim strategi, der kompenserer for begrænsede muligheder for succes gennem uddannelse.
3. De afholdende. En pro-kernefamilie
Den tredjestørste gruppe (23 pct.) adskiller sig fra gruppe 1 ved, at de endnu ikke haft deres seksuelle debut, men de forventer ligesom gruppe 1 i høj grad at etablere en kernefamilie og få børn forholdsvis sent. Unge i gruppe 3 er især at finde blandt indvandrerfamilier. Både etniske minoritetspiger og -drenge følger denne strategi, men især pigerne er overrepræsenterede. De er vokset op i tætte kernefamilier med lidt færre ressourcer end gennemsnittet, men også med tætte følelsesmæssige relationer til for- ældre, der involverer sig i deres hverdagsliv. Gruppen har relativt gode forudsætninger for at klare sig i uddannelsessystemet. Det kunne være en hypotese, at der for disse etniske minoritetspiger i højere grad er tale om social kontrol end selvkontrol, påpeger Karen Margrethe Dahl, men understreger samtidig, at analysen ikke viser nogen tegn på mistrivsel i gruppen som helhed.
4-5. Anti-kernefamilie
To små grupper (hhv. 9 og 4 pct. af de unge) adskiller sig fra de første tre grupper ved en langt mindre tilslutning til kernefamilieidealet med monogami og børn. Kun hver femte forventer at leve med én fast partner i voksenlivet, og over halvdelen forventer ikke at få børn.
Med hensyn til seksuel erfaring er de to grupper meget for- skellige: Unge i gruppe 4 er seksuelt aktive uden at være i faste parforhold, mens unge i gruppe 5 ikke er seksuelt aktive og aldrig har haft samleje.
De seksuelt erfarne unge (gruppe 4), der i høj grad afviser idealer om fast parforhold og forældreskab, er typisk opvokset i eneforsørgerfamilier og sammenbragte familier, og de oplever ikke rigtig, at forældrene involverer sig i deres hverdagsliv. Denne gruppe unge kommer ikke fra bestemte samfundslag og adskiller sig ikke fra andre med hensyn til uddannelsesmuligheder. Lidt flere drenge følger denne strategi. Ligesom det gælder gruppe 2’s intimitets- strategi er denne strategi er forbundet med øgede seksuelle risici – særligt for piger. Denne intime strategi virker umiddelbart som udtryk for frisind og individualitet, men kan også være et udtryk for skuffelse over kvaliteten af deres opvækstfamilies fællesskab. De seksuelt uerfarne unge (gruppe 5), der ligeledes afviser tanken om fast parforhold og forældreskab, er markant overrepræsenterede blandt fysisk handikappede.
”Derudover ser vi flere unge med denne strategi i familier, hvor forældrene ikke bor sammen, og hvor de unge oplever lav grad af kærlighed fra forældrene. Strategien synes at udtrykke en opgivende indstilling til seksualitet og familieliv – en strategi, der primært følges, fordi mulighederne for andre valg er små,” fortæller Karen Margrethe Dahl.
Fri eller ufri intimsfære?
Karen Margrethe Dahl sammenfatter nogle af undersøgelsens pointer omkring muligheder og begrænsninger for de unges intime liv:
”Selv med begrænsninger må man – unge som ældre – finde noget, der giver en følelse af succes og meningsindhold i livet. Og for nogle unge kan det fx være at bruge seksualiteten aktivt og stifte familie tidligt, hvis man ikke tager en uddannelse. For andre giver muligheder for uddannelse og karriere eller deres etniske baggrund anledning til en mere afholdende og afventende indstilling til sex og familieplanlægning.”
Fakta
| PUBLIKATION | Unge i Danmark – 18 år og på vej til voksenlivet |
| FORFATTERE | Jens-Peter Thomsen, Karen Margrethe Dahl, Siddhartha Baviskar, Christopher J. Montgomery, Signe Frederiksen, Maria Hedemark Poulsen, Mette Lausten, Mai Heide Ottosen, Stine Vernstrøm Østergaard, Rikke Fuglsang Olsen, Jeanette Østergaard, Dines Andersen |
| EMNER | Børn og unge, Familiemønstre |
| FORSKNINGSEMNE | Børn, unge og familie |
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Publiceret i
Social forskning,
