Is the Well-being of Children of Danish Military Deployed Fathers Poorer than Children of Civilian Controls?
Udgivelsens forfattere:
- Signe Frederiksen
- Mette Lausten
- Søren Bo Andersen
- Helene Oldrup
- Anni Brit Sternhagen Nielsen
Socialområdet
Børn, unge og familie
Socialområdet, Børn, unge og familie

Siden starten af 1990’erne har Danmark sendt over 30.000 soldater og andet personel på internationale missioner. Denne videnskabelige artikel præsenterer resultaterne af en undersøgelse af trivsel blandt børn, hvis fædre har været udsendt på militære missioner i udlandet, og sammenligner trivslen med den hos jævnaldrende børn. For hvordan håndterer børn det særlige vilkår, det er at have en far, der rejser væk til et potentielt farligt arbejde og kommer hjem med nye erfaringer i bagagen, der kan påvirke hans psyke og udsyn? Hvordan er børnenes hverdag, hvordan trives de, og er der nogle markante forskelle på børn af veteraner og andre børn? Disse spørgsmål er artiklens fokus.
Børnene klarer sig godt, men der er trivselsproblemer
Analyserne viser, at børn med en veteranfar generelt klarer sig så lige så godt som deres jævnaldrende med hensyn til forhold til familie, skole og venner; men at flere 11-årige veteranbørn har lav mental trivsel og har konflikter med deres forældre i større omfang.
Artiklens fund er vigtige, da oplysninger om trivsel blandt børn af tidligere udsendt militært personale ellers hovedsageligt kun stammer fra undersøgelser i USA og ofte er af særligt udvalgte grupper som fx fædre med PTSD eller bestemte kompagnier. Forskning fra Europa og især fra skandinaviske lande er sparsom, hvorfor det har været vigtigt at undersøge danske veteranbørns trivsel. Artiklen bygger på en bredere undersøgelsesgruppe end de fleste andre studier og bidrager derfor med mere repræsentativ viden. Det betyder, at vi kan sige noget om børn af veteraner på et generelt plan.
Undersøgelsen giver en ekstra dimension til konsekvenserne af international udsendelse til krigszoneområder. Udsendelsen øger soldaternes risiko for udsættelse for potentielt traumatiske begivenheder såvel som risikoen for posttraumatisk stresslidelse og andre psykiske sygdomme. Det kan have uheldige konsekvenser for den udsendtes familie og herunder påvirke børnenes trivsel negativt. Derfor er det vigtigt med relevant viden om både alle børn af veteraner og de børn, hvis fædre har det svært.
Metode
Analysen bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt 11- og 15-årige børn af veteraner. I metodenotatet Børn af veteraner – Hverdagsliv og trivsel – metodenotat gennemgås de metodiske overvejelser, der ligger til grund for undersøgelsen, blandt andet dataindsamlingen, hvem der har valgt at besvare undersøgelsen, og hvad det betyder for resultaterne.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Samarbejdspartnere
Veterancentrets Videnscenter, som er en del af Forsvarsministeriets PersonalestyrelsePubliceret i
Child Indicators research