Jobcentre stadig på to spor

I undersøgelsen fra AKF beskrives jobcentrenes ledelse og organisering i det første år efter jobcenterreformen med særlig fokus på jobcentre med todelt ledelse. Gennem interview med jobcenterchefer og mellemledere er undersøgelsen gået tæt på jobcentrenes dagligdag.

Hvordan har jobcentrene organiseret deres arbejde siden sammenlægningen af AF og kommunernes beskæftigelsesafdelinger? Er de to tidligere aktører på beskæftigelsesområdet kommet hinanden nærmere? Og hvordan fungerer den todelte ledelse?

Tradition stærkere end vision?

Grundtanken med at oprette jobcentre var at gøre indsatsen mellem kommuner og AF mere ensartet og koordineret og fremme samarbejde mellem de to tidligere sektorer. Både Arbejdsmarkedsstyrelsen og KL havde forud for reformen givet anbefalinger om, at medarbejdere skulle arbejde som generalister på tværs af målgrupperne. Men dagligdagen i jobcentrene svarer langtfra til denne vision.

AKF’s analyse viser, at jobcentrene i store træk har bevaret den tidligere struktur med en klar funktionsopdelt organisation og adskillelse mellem de kommunale og de statslige opgaver. I begge systemer videreføres dermed traditionerne i forhold til egne målgrupper. Der er størst berøringsflade på de områder, som både kommune og AF havde før reformen, nemlig modtagelse/visitation og virksomhedskontakt. Men også på disse områder er der snarere tale om fælles bemanding end fælles praksis.

Hvorfor ikke mere integreret?

Der er flere forhold, som står i vejen for, at medarbejderne fra de to tidligere systemer kan arbejde tættere sammen. Udgangspunktet var jo en årelang adskillelse i to organisationer med forskellig kultur, traditioner, medarbejderprofiler og specialisering i forhold til målgrupper. Derfor har det været nærliggende at lade medarbejderne varetage de opgaver, de kender til og har størst kompetence med – især fordi jobcentrene siden deres oprettelse 1.1.2007 har arbejdet under stort forventningspres med at opnå synlige resultater.

Adskillelsen i en kommunal og en statslig del understøttes også i høj grad af ledelseskonstruktionen med to sideordnede jobcenterchefer, som refererer til forskellige moderorganisationer. Dertil kommer, at den kommunale og den statslige del har forskelligt finansieringsgrundlag, og at resultaterne af indsatserne bliver målt på forskellig måde. Alt i alt opleves organisationsformen med todelt ledelse som kompliceret og som barriere for at udvikle jobcentret generelt og en integreret indsats specifikt.

Effektivitet og organisering

Der har været stærkt fokus på fælles­jobcentrene – og ikke uden grund. Det er nemlig svært at pege på, hvordan en organisatorisk konstruktion med to sideordnede jobcenterchefer og to forskellige moderorganisationer som bagland ligefrem skaber integration. Men den funktionsopdelte organisering gælder også for de fleste af de 14 såkaldte pilotjobcentre. De har organiseret sig på samme måde på trods af, at de er kommunale og med én jobcenterchef.

Er den funktionsopdelte struktur altså blot blevet videreført for traditionens skyld, eller har man valgt den organisering, der sikrer bedst mulige resultater? Spørges jobcentercheferne, så er den funktionsopdelte organisering den mest effektive i hvert fald på kort sigt. Men den vil betyde, at jobcentrene kører ad to spor, hvilket ikke var intentionen med reformen.

På den ene side har resultatstyring i form af ministerens beskæftigelsesmål givet en overordnet fælles målsætning for jobcentrenes arbejde. På den anden side synes kravet om at kunne vise resultater at have styret jobcentrenes udvikling, herunder centrenes organisatoriske forhold.