Kan unge med dårlige læsefærdigheder gennemføre en ungdomsuddannelse?

I kølvandet på PISA-undersøgelserne er der opstået en debat om de uddannelsesmæssige perspektiver for den del af de unge, der har meget ringe læsefærdigheder. Man har hæftet den meget malende be­teg­nelse: funktionelle analfabeter på dem. Man får nemt det indtryk, at vi her står med en gruppe, der hverken kan læse eller skrive. Så galt står det imidlertid ikke nødven­digvis til. Socialforskningsinstituttet og AKF er i gang med at analysere, om en lav pointscore i PISA-læsetesten betyder, at de unge vil få problemer i det videre uddannelsesforløb og i arbejdskarrieren.
De foreløbige resultater viser, at der er en sammenhæng mellem dårlige læsefærdigheder og manglende ungdomsuddannelse. Men også, at et dårligt læseresultat i PISA-testen ikke er nogen absolut hindring for at få en uddannelse. Nogle gennemfører på trods af deres dårlige odds. 10-20 procent af de dårlige læsere har faktisk gennemført en ungdomsuddannelse, når de er 19 år.– Men det er unægtelig langt færre end blandt de unge, som hører hjemme blandt de dygtigste læsere, hvor over 50 procent har gennemført en ungdomsuddannelse. Så sandsynligheden for at opnå en formel uddannelse øges, jo bedre ens læse­færdigheder er. Men det er ingen naturlov, at mennesker med ringe læsefærdigheder ikke kan gen­nemføre en uddannelse, eller at personer med fremragende læsefærdigheder også vil få en formel kompetencegivende uddannelse. Det hele er et spørgsmål om større eller mindre sandsynlig­heder (chancer) for at kunne gennemføre et uddannelsesforløb. Analyserne viser, at læsefærdighederne er en ganske god indikator på de unges fremtidige muligheder i uddannelsessystemet.
AKF udgiver de endelige resultater af undersøgelsen ultimo april.