Klinisk kvalitet og den komplicerede organisation - et samspil

 De samme læger og sygeplejersker har imidlertid en klar bevidsthed om, at den faglige kvalitet i høj grad er en funktion af de erfaringer og de samarbejdsrelationer, der findes - og eventuelt ikke findes - på den enkelte afdeling.

Tolkningen af sammenhængene mellem forbedring af faglig kvalitet og de organisatoriske forhold er kompleks, og bevæger sig gennem både samarbejdsforhold internt på afdelingen, mellem afdelinger og til de omgivende instanser.

Der tegner sig således et tæt netværk af relationer mellem interne og eksterne forhold, som forudsætninger for og konsekvenser af faglig kvalitet og organisation på sygehusafdelingerne.

Det er dette netværk af relationer som denne rapport løfter en smule af sløret for via en undersøgelse af fire medicinske sengeafdelinger, som deltager i det landsdækkende projekt: 'Den Gode Medicinske Afdeling'.

Undersøgelsen peger på særlige organisatoríske betingelser, der skal være til stede for at den daflige kvalitet kan udvikles. Der peges herunder på muligheden for at kombinere monofaglige kriterier med tværfaglige samarbejdsrelationer og ønsket om gennemskuelighed i de forvaltningsmæssige og politiske dispositioner.

Undersøgelsen peger endvidere på, at lederes og medarbejderes - lægers og plejepersonalets - forståelser af kvalitet og organisation sætter rammer for accepten og adaptionen af fx DGMA's koncept, som er baseret på udbredelsen af kvalitetsstandarder.

Planlægningen af initiativer på kvalitetsområdet specifikt - men måske også for initiativer generelt - kræver iagttagelse af, at der foregår en omfattende tolkning og transformation af nye initiativer.

Dette gælder ikke mindst i professionsdominerede organisationer som sygehusafdelinger - og ikke mindst når idéerne kommer udefra. Undersøgelsen peger derfor på et behov for fleksibilitet i planlægningen, hvor målsætninger og intentioner bliver styrende frem for metoder.