Kognitiv adfærdsterapi (CBT) for unge stofmisbrugere i ambulant behandling

Stofmisbrug blandt unge er et alvorligt problem i stort set alle lande, og det har store omkostninger, både for de unge selv og for det samfund, de er en del af. Derfor er det afgørende at finde effektive indsatser, der kan hjælpe de unge ud af misbruget.

Kognitiv adfærdsterapi (CBT) er en terapiform, der bruges bredt, bl.a. til unge med stofmisbrug. Terapien fokuserer på at forandre den unges uhensigtsmæssige tanker, følelser og handlinger, så den unge kan søge andre løsninger end misbruget.

Denne forskningsoversigt fra VIVE Campbell undersøger, hvilken effekt behandlingsformen har for unge stofmisbrugere mellem 13 og 21 år, der misbruger såkaldt ikke-opioide rusmidler – dvs. fx hash, amfetamin, ecstasy og kokain – og er i ambulant behandling for deres misbrug.

Konklusion/resultater

Alle undersøgelser i forskningsoversigten benytter sig af et randomiseret undersøgelsesdesign, hvor unge, der modtager kognitiv adfærdsterapi for deres stofmisbrug, sammenlignes med unge, der modtager en anden form for terapeutisk behandling for samme type misbrug. Undersøgelserne viser samstemmende, at der ikke er målbare forskelle på de forskellige behandlingsformers succes med at mindske eller helt stoppe de unges misbrug.

Resultatet er behæftet med en vis usikkerhed. Dels er der metodiske svagheder i en del af undersøgelserne, og dels er hovedparten af dem gennemført i USA, hvorfor konklusionerne ikke uden videre kan overføres til andre lande.

Metode

Forskningsoversigten analyserer syv undersøgelser, hvoraf seks er udført i USA, og et er fra Holland. I alt omfatter undersøgelserne knap 1000 stofmisbrugere.

Campbell-forskningsoversigter er kvantitative effektundersøgelser, der indsamler, kvalitetsvurderer og statistisk sammenstiller alle tilgængelige studier, der beskæftiger sig med en bestemt indsats på velfærdsområdet. Forskningsoversigterne laves ud fra en omhyggeligt tilrettelagt metode, hvor uafhængige forskere løbende kvalitetstjekker forfatternes fremgangsmåde (ekstern peer-review). Dermed giver forskningsoversigterne mulighed for at etablere et samlet videnskabeligt funderet handlingsgrundlag.