Kommunalvalget står for døren – hvad med lokaldemokratiet?

Hvert fjerde år afholdes der valg til kommuner og regioner, og i november er det igen tid til, at landets vælgere går til valgurnerne.

I de forgangne måneder er der blevet skrevet og sagt meget om lokaldemokratiets tilstand, hvilket bl.a. skyldes, at valgdeltagelsen ved det seneste kommunalvalg i 2009 var lavere, end hvad vi normalt ser i Danmark. Spørgsmålet er selvsagt, om det seneste valg blot var en anomali, som vil rette sig ved det kommende valg? Eller om det snarere er et tegn på en ny tilstand, hvor borgerne engagerer sig mindre i det lokalpolitiske liv? 

Svaret på borgernes valgdeltagelse kender vi selvfølgelig først efter valget. Men KORA har tidligere på året taget temperaturen på lokaldemokratiet, og resultaterne fra KORAs undersøgelse er dokumenteret i rapporten »Lokalpolitik og borgere. Resultater fra en borgerundersøgelse om deltagelse, kendskab, holdninger og ønsker til lokaldemokratiet«.

Rapporten giver ikke blot en status på lokaldemokratiets tilstand i 2013, men undersøger også, hvordan tilstanden har udviklet sig over det forgangne årti – eller mere præcist: siden 2001. På nogle områder finder vi klare sundhedstegn, men på andre områder ser lokaldemokratiet ud til at stå over for udfordringer. I det følgende omtaler vi et udpluk af resultater fra undersøgelsen. Læseren henvises til rapporten for flere oplysninger.

Lokalt demokrati

Et vigtigt kendetegn ved et lokalt demokrati er, at borgerne føler et tilhørsforhold til deres lokalområde og deres kommune. Undersøgelsen viser, at størstedelen af befolkningen i dag føler en stærk tilknytning til disse nære områder, og billedet er stort set uforandret i forhold til for ti år siden.

En anden forudsætning for et velfungerende lokaldemokrati er, at borgerne har mulighed for at engagere sig i lokalpolitikken: Når det kommer til borgernes syn på deres muligheder for at deltage i det lokalpolitiske liv, så mener lidt under halvdelen af befolkningen, at de er i stand til at forstå og handle i lokalpolitik.

I forhold til 2001 har færre borgere i dag en god forståelse for lokalpolitikken i deres kommune – men samtidigt er der i dag færre borgere med mindre tiltro til deres handleevne. De to vigtigste forudsætninger for at kunne forstå og handle i lokalpolitik er selvsagt, at borgerne har en vis interesse for og viden om lokalpolitik.

Vores undersøgelse viser, at omtrent halvdelen af borgerne er meget eller noget interesseret i lokalpolitik, og at størstedelen af befolkningen ikke har problemer med at svare på faktuelle vidensspørgsmål om deres lokale folkevalgte
og om serviceydelser.

Over det sidste årti er der blevet lidt færre borgere, der er interesseret i lokalpolitik – hvilket også er en tendens, som er blevet observeret i andre nordiske lande. Ydermere er borgernes viden om faktuelle forhold blevet en smule dårligere, end den var i 2001.

Hvad med borgernes syn på deres lokale folkevalgte? De fleste borgere opfatter lokalpolitikerne som ret lydhøre over for deres meninger og holdninger – men færre borgere har denne holdning end i 2001. Størstedelen af borgerne mener også, at deres kommunalpolitikere er kompetente – og der er tale om flere borgere end i 2001. Men borgerne mener samtidigt, at lokalpolitikerne er mindre gode til at tilsidesætte deres personlige interesser, når der træffes beslutninger – hvilket også var tilfældet i 2001.

Deltagelse i lokalpolitik

Dette bringer os til borgernes deltagelse i lokalpolitik – ved kommunalvalg såvel som andre deltagelseskanaler. For det første er intentionen om at ville stemme ved kommunalvalg lidt lavere i dag, end den var tidligere. Hvad angår andre former for deltagelse, viser vores undersøgelser for det andet, at flere end hver tredje borger deltager i det lokalpolitiske liv ved fx at tage kontakt til en embedsmand eller en politiker, deltage i aktiviteter i et politisk parti eller en forening eller skrive læserbreve.

Dette kan umiddelbart lyde som mange, men andelen er faktisk noget lavere, end den var for et årti siden.

Der er altså tegn på både kontinuitet og forandring i lokaldemokratiets tilstand i Danmark. Hidtil har vi ikke talt om forskelle mellem samfundsgruppers meninger og holdninger til lokaldemokratiet – det kan man læse om i KORAs rapport om lokaldemokratiets tilstand.

Vi vil dog kort omtale to samfundsgrupper, som har været genstand for en del opmærksomhed i de forgangne måneder: De unge vælgere (18-24-årige) og borgere af anden etnisk herkomst end dansk. En særlig grund til at fokusere på disse grupper er, at de ikke blot har en lavere valgdeltagelse i forhold til den øvrige befolkning, men at deres valgdeltagelse også har været faldende i de seneste år. 

Hvad angår de unge, så viser vores undersøgelse bl.a., at i forhold til den øvrige befolkning er der færre unge, der er interesseret i lokalpolitik, deres faktiske viden om lokalpolitik er dårligere, og unge gør i mindre grad brug af forskellige deltagelseskanaler som deltagelse i fx lokale møder.

Hvad angår interessen for politik, synes størstedelen af de unge, at lokalpolitik er svært eller uinteressant. Det viser sig endvidere, at der er en sammenhæng mellem interesse, og om unge er repræsenteret politisk i kommunalbestyrelsen: I kommunalbestyrelser, hvor ingen unge er indvalgt, er de unge mere enige i, at deres interesse kunne styrkes, hvis der var flere unge i bestyrelsen. Dette peger på, at unges interesse for lokalpolitik kan styrkes igennem indvælgelsen af flere unge i kommunalbestyrelserne.

Hvad angår danskere af anden etnisk herkomst, viser vores undersøgelse, at omtrent hver tredje mener, at det er svært eller uinteressant at deltage i lokalpolitik. Endvidere mener denne samfundsgruppe i højere grad end andre, at lokalpolitik er kompliceret, og de føler sig generelt mindre tilknyttet til deres kommune.

Anbefalinger

Man kan opstille flere anbefalinger på baggrund af disse resultater, og vi vil kort omtale to: For det første bør formidlingen af lokalpolitikken være mere målrettet.

Vores undersøgelse viser, at både interessen for og kenskabet til lokalpolitik halter i nogle borgergrupper – og disse grupper er derfor i fare for at blive afkoblet fra lokaldemokratiet. Det drejer sig om unge og danskere af anden etnisk herkomst, men også om andre grupper, som fx borgere med en kortere uddannelse. 

For det andet indikerer den vigende brug af de traditionelle deltagelseskanaler, at kommunerne er nødt til at tænke i nye baner, hvis borgernes deltagelse i lokalpolitikken skal fastholdes. Dette er selvsagt et område, som mange kommuner har prøvet kræfter med i en årrække, og vores undersøgelse underbygger dette behov for at nytænke borgerinddragelsen i lokalpolitik.