Kommuner kan styre sig til sund økonomi

Det er muligt for kommunerne at styre sig ud af de økonomiske problemer, mange af dem står i lige nu. Det viser en kommunaløkonomisk analyse, som AKF har lavet for FOA. Analysen dokumenterer, at det ikke er de fattigste kommuner med de dårligste grundvilkår, der klarer sig dårligst rent økonomisk. Der er rum for aktiv styring af den kommunale økonomi, uanset om grundvilkårene er vanskelige eller ej.

Kommuner med et lille indtægtsgrundlag, høje udgiftsbehov og dårlige økonomiske grundvilkår er generelt gode til at sætte tæring efter næring og holde styr på økonomien. Det gælder fx en række kommuner i Vestjylland og i andre yderområder. Til gengæld har nogle af de kommuner, som har oplevet store forandringer i deres økonomi, fx som følge af finanskrisen, haft svært ved skabe balance i økonomien. Også selv om deres økonomiske grundvilkår egentlig er ganske gode. Det gælder fx en række nordsjællandske kommuner.

Røde tal på bundlinjen

AKF har analyseret udviklingen i kommunernes økonomi og set på, hvem der klarer den aktuelle økonomiske situation bedst. Landets 98 kommuner er blevet analyseret og sammenlignet ud fra udviklingen i deres befolkningssammensætning, udgifter, skatter og generelle tilskud.

Analysen viser, at kommunerne i de seneste 10 år generelt har haft vanskeligt ved at overholde deres budgetter og få udgifter og indtægter til at balancere. Som hovedregel er det ikke svigtende indtægter, der skaber økonomiske problemer for kommunerne. Hovedårsagen er, at udgifterne bliver større end budgetteret.

Store budgetoverskridelser i 2009 betyder sammen med beskedne driftsresultater og træk på likviditeten, at kommunerne står over for nogle historisk store økonomiske udfordringer i år. Den mest pressede fjerdedel af kommunerne (de røde kommuner på landkortet på side 9) har oplevet en tiltagende økonomisk ubalance i de seneste fem år. I de forgangne fem år har disse kommuner under ét ikke haft et driftsresultat, der har kunnet dække afdragene på deres lån. Og likviditeten, dvs. kommunens kassebeholdning, har været for nedadgående både før og efter kommunalreformen.

Ændrede økonomiske vilkår

Der er en række fællestræk, som gør det svært for kommunerne at styre økonomien. Dels har befolkningssammensætningen ændret sig, så der kommer flere og flere ældre. Det kan give sig udslag i faldende skatteindtægter og stigende udgifter til fx boligydelse, hjemmehjælp, medicin og sygehusindlæggelser.

Dels har den økonomiske afmatning ramt kommunernes indtægtsgrundlag fra 2008 og frem. Flere arbejdsløse og krise i erhvervslivet har betydet færre indtægter fra skatter, salg af kommunale byggegrunde mv. Samtidig har krisen betydet stigende udgifter til fx dagpenge og kontanthjælp som følge af den stigende ledighed.

Endelig er udgifterne til det specialiserede socialområde steget kraftigt i de senere år. Det vil sige udgifter til udsatte børn og unge samt udsatte voksne og handicappede. Kommunerne overtog det fulde ansvar for området i forbindelse med kommunalreformen, og det har givet nogle store økonomiske udfordringer.

Undersøgelsen viser, at det specialiserede specialområde har fået stadig større vægt i kommunernes budgetter. I dag fylder de traditionelle kommunale velfærdsopgaver på ældreområdet, folkeskoleområdet og dagtilbudsområdet således relativt mindre i kommunernes budgetter end umiddelbart efter kommunalreformen.

De kommuner, som har oplevet de største forandringer i de ovennævnte økonomiske vilkår, er typisk også dem, der står med de største økonomiske problemer i dag, viser AKF’s analyse. Men samtidig viser analysen også, at det lykkes nogle kommuner at klare de økonomiske udfordringer via en stram styring af udgifterne.

Stram styring betaler sig

Undersøgelsen af forskelle i kommunernes økonomiske balance viser, at vanskelige økonomiske grundvilkår ikke nødvendigvis fører til underskud på det kommunale budget. De fattige kommuner, der er vant til vanskelige grundvilkår, har tilpasset deres ambitioner, udgiftspolitik og økonomistyring til vilkårene. Det betyder, at de er lige så gode til at få økonomien til at hænge sammen som andre og mere velhavende kommuner.

Hvis de økonomiske grundvilkår derimod ændres, fører det ofte til økonomiske problemer. Uanset om der egentlig er tale om en velhavende kommune med gode økonomiske forudsætninger. De kommuner, der har tabt på udligningsreformen eller har haft størst indtægtsnedgang i forbindelse med den økonomiske krise, har vanskeligere ved at få balance i økonomien.

Men udgiftsudvikling og udgiftsstyring betyder mere for den økonomiske balance end de økonomiske grundvilkår. Grundlæggende er det de stigende udgifter, der vælter kommunernes økonomiske balance. Stærkt stigende udgifter, fx på det specialiserede socialområde, gør det vanskeligt for kommunerne at styre sig uden om de økonomiske problemer. Kommunernes forskellige udgiftspolitik og økonomistyring er dermed en væsentlig årsag til, at de har så forskellige driftsresultater.

Lær af fattige kommuner

Kommunernes økonomi er presset, og der er behov for at videreudvikle redskaber og initiativer, som kan hjælpe kommunerne til en bedre udgifts- og økonomistyring. Kommunerne må omprioritere og effektivisere, så de får den mest effektive udnyttelse af ressourcerne.

Her kan det være en god idé at analysere nærmere, hvad der kendetegner de kommuner, der på trods af vanskelige grundvilkår har skabt balance på driften og sikret robust likviditet. Det er væsentligt at finde ud af, hvordan disse kommuner har indrettet sig mht. ledelse, styringsredskaber og organisation. Måske kan man her finde vigtig viden, som andre kommuner kan lade sig inspirere af, så de bliver bedre økonomisk rustede til fremtidige udfordringer.

Hvad er gode og dårlige grundvilkår?

Gode grundvilkår er, når en kommune fx har:

• et stærkt erhvervsliv
• mange erhvervsaktive og vellønnede borgere, som betaler en høj skat
• få børn, ældre, socialt svage og arbejdsløse borgere
• et stort økonomisk frirum efter udligning af forskelle mellem kommunerne

Dårlige grundvilkår er, når en kommune fx har:

• et svagt erhvervsliv
• lave skatteindtægter, fordi mange borgere står uden for arbejdsmarkedet
• store udgifter til ældre, syge, ledige, børn osv.
• lille økonomisk frirum efter modtagelse af udligningskroner fra de andre kommuner

Læs mere

Kurt Houlberg og Kræn Blume Jensen (2010): Kommunernes økonomiske situation og udgiftspolitiske prioriteringer