Kommunernes låntagning og KommuneKredits rolle i et internationalt komparativt perspektiv

Kommunernes og regionernes økonomi og deres adgang til at låne er et emne, der sjældent rydder forsider. Alligevel har det stor betydning. Kommunerne og regionerne løfter nemlig de store velfærdsopgaver og udgør en betragtelig del af landets samlede økonomi.

VIVE har analyseret den særlige KommuneKredit-model, som udgør kommunernes primære tilgang til lån. Undersøgelsen fokuserer også på elementer i statens styring og konjunkturbeskyttelse af danske kommuners økonomi og sammenligner med udvalgte nabolande. Rapporten fokuserer på kommunerne, men den er også relevant for regionerne.

Det er VIVE, der har taget initiativ til undersøgelsen, som er støttet økonomisk af KommuneKredit. KommuneKredit yder lån til kommuner og regioner. KommuneKredit skal ikke give overskud til ejere, og kommuner kan tage lån på lige vilkår, uanset hvor i landet de ligger, og hvor store de er. Der diskuteres altså ikke postnumre.

Medlemmerne hæfter solidarisk for lån optaget via KommuneKredit. Høj markedsandel, solidarisk hæftelse og stabilitet er vigtige egenskaber ved den danske model med KommuneKredit som låneformidler.

Kommunernes økonomi er robust

Overordnet set er de danske kommuners økonomi særdeles robust, og kommunernes finansielle stilling er forbedret de seneste år. For eksempel er kommunernes kassebeholdninger samlet fordoblet over godt ti år.

Kommunerne er på flere måder afskærmet for økonomiske svingninger og kriser i landets økonomi. Samtidig er kommunernes samlede økonomi i forhold til vores nabolande forholdsvis stramt styret fra staten, der anvender adskillige styringsredskaber samtidigt. Et af styringsredskaberne er at regulere kommunernes adgang til at optage lån.

Samlet set betyder det, at det ikke er risikofyldt for udenlandske og andre långivere at låne til danske kommuner, tværtimod, og kommunerne kan opnå gode lånevilkår.

Metode

Analysen er et komparativt studium, hvor den danske model gennemgås og herefter sættes i perspektiv ved at sammenligne med andre OECD-lande, særligt Sverige, Finland, Holland og Østrig. Herved afsløres såvel paralleller som forskelle. Data er blevet indhentet fra statistiske kilder og publikationer samt interviews med centrale personer i Danmark og sammenligningslandene.