Kommunernes økonomiske resultater
Kommunernes økonomiske resultater er samlet set forbedret fra 2007 til 2015 både i forhold til budgetbalance, udgiftsstyring og finansiel styring. Kommunernes udgiftsstyring er undersøgt i forhold til såvel budgetoverholdelse som budgetpræcision. Budgetoverholdelse måler kommunernes evne til ikke at bruge flere penge end besluttet i budgettet, mens budgetpræcision måler kommunernes evne til at ramme budgettet, således at de hverken bruger flere eller færre penge end budgetteret.
Kommunernes budgetoverholdelse er forbedret i perioden. Gennemsnitskommunen har vendt et merforbrug til et mindre forbrug fra 2007 til 2015. For budgetpræcisionen er der dog store udsving i perioden, og det er derfor ikke muligt at fastslå, om der er tale om en stabil forbedring af budgetpræcisionen.
Der er forskel på kommunernes økonomiske resultater. Analysen af forskellene i kommunernes budgetpræcision i forhold til serviceudgifterne viser for eksempel, at de 10 procent af kommunerne med den største budgetpræcision i 2015 har en budgetafvigelse på 0,2 procent eller mindre, mens de 10 procent af kommunerne med den dårligste budgetpræcision har budgetafvigelser på mindst 2,9 procent.
Den generelle udvikling i kommunernes budgetpræcision og budgetoverholdelse dækker over forskelle mellem sektorområderne. På de to områder ’udsatte voksne’ og ’udsatte børn og unge’ udviser kommunerne gennemsnitligt set en dårligere budgetoverholdelse og budgetpræcision end på de øvrige sektorområder. Der er dog sket forbedringer for begge områder siden 2007, så både budgetoverholdelse og budgetpræcision er bedre for de to områder i 2015 end i 2007.
Kommunernes økonomistyringspraksis
Analysen peger også på, at der er en række forskelle i kommunernes økonomistyringspraksis i forhold til blandt andet økonomiske målsætninger, decentraliseringsprincipper, budgetlægning og prognoser for forventet regnskab.
Langt de fleste kommuner har langsigtede økonomiske målsætninger og anvender disse i økonomistyringen. 10 procent af kommunerne havde dog ikke en økonomisk politik eller et tilsvarende styringsdokument i 2015.
Stort set alle kommuner har decentraliseringsprincipper, der giver mulighed for at overføre mer- og mindreforbrug mellem budgetår. I 40 procent af kommunerne koordineres overførselsadgangen dog enten på tværs af eller inden for sektorområder.
I forhold til budgetlægningen lægger færre kommuner end tidligere automatisk konsekvenser af ændringer i demografiudviklingen ind i det tekniske budget uden en egentlig politisk drøftelse. Ca. 75 procent af kommunerne udarbejder desuden et samlet effektiviseringskatalog hvert år eller de fleste år.
Analysen viser, at kommunerne anvender forskellige metoder til prognosticering af forventet regnskab. De mest udbredte metoder er:
- Det faktiske forbrug sammenholdes med et budget, som er fordelt på budgetåret ud fra forventninger til årets aktiviteter.
- Det faktiske forbrug fremskrives til et samlet forventet årsforbrug og sammenholdes med det samlede budget.
Resultatbaseret økonomistyring er stort set lige udbredt på sektorområderne, hvor mellem 30 og 40 procent af kommunerne specificerer mål for resultater i det politisk vedtagne budget. Anvendelsen af aktivitetsbaseret økonomistyring er mere forskellig på tværs af sektorområderne. Færre kommuner anvender aktivitetsmål i budgetterne på de to specialiserede socialområder end på områderne ældre, dagtilbud og folkeskole.
Metode
Analysen af kommunernes økonomiske resultater bygger på registerdata, mens analysen af økonomistyringspraksis er baseret på to spørgeskemaundersøgelser besvaret af økonomichefer og -direktører i kommunerne i februar 2015 og december 2016.
Om denne udgivelse
KORA