Kommunernes rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen
Udgivelsens forfattere:
- Brian Krogh Graversen
- Mona Larsen
- Jacob Nielsen Arendt
Arbejdsmarked
Ledelse og implementering
Socialområdet
Dagtilbud, skole og uddannelse
Arbejdsmarked, Ledelse og implementering, Socialområdet, Dagtilbud, skole og uddannelse
Kommunerne har forskellige rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen. Det er forskelligt, hvor stor en andel af kommunens borgere der modtager dagpenge, kontanthjælp eller andre former for overførselsindkomster. Det er også forskelligt, hvor stor en andel af borgerne der i løbet af et år går fra beskæftigelse eller uddannelse til offentlig forsørgelse.
Når kommunerne skal sammenligne deres beskæftigelsesindsats med andre kommuner, er det derfor relevant, at de kan sammenligne sig med kommuner, der har nogenlunde ens rammevilkår.
Arbejdsmarkedsstyrelsen har derfor bedt KORA og SFI om at opgøre et indeks for kommunernes rammevilkår, således at kommunerne kan inddeles i grupper, der har ensartede rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen.
Kommunegrupperingen skal bruges i Arbejdsmarkedsstyrelsens databank på hjemmesiden www.jobindsats.dk.
Arbejdsmarkedsstyrelsen fik lavet denne gruppering af kommunerne første gang i 2006 på baggrund af data fra 2004. KORA og SFI har derfor opdateret de tidligere indeks for rammevilkårene.
Metode
Denne rapport laver forskellige indeks for kommunernes rammevilkår. Rammevilkårene er flerdimensionale, idet de består af befolkningssammensætningen og regionale arbejdsmarkedsforhold i kommunen.
For at opsummere deres betydning i et samlet indeks opgøres statistiske sammenhænge mellem de enkelte rammevilkårsforhold på den ene side og sandsynligheden for, at en given borger modtager overførselsindkomst på den anden. På baggrund af de statistiske sammenhænge og den enkelte kommunes befolkningssammensætning og regionale arbejdsmarkedsforhold kan den forventede andel af borgere på overførselsindkomst bestemmes.
Det er denne forventede andel, der anvendes som et udtryk for kommunens samlede rammevilkår. Der foretages separate analyser for fem forskellige kategorier af overførselsindkomst:
- Arbejdsløshedsdagpenge
- Kontanthjælp mv. (omfatter kontanthjælp, revalidering og forrevalidering)
- Sygedagpenge
- Permanente ydelser (omfatter førtidspension, ledighedsydelse og fleksjob)
- Alle ydelser ekskl. efterløn (omfatter arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, revalidering, forrevalidering, sygedagpenge, førtidspension, ledighedsydelse og fleksjob).
Til rapportens analyser anvendes administrative registeroplysninger for alle personer, der er bosat i Danmark den 1. januar 2011, og er mellem 16 og 66 år. Registeroplysningerne kommer fra Arbejdsmarkedsstyrelsen og Danmarks Statistik. Udover individoplysningerne bruger vi også oplysninger på kommuneniveau fra Danmarks Statistiks Statistikbank.
Når man sammenligner kommunerangorden for en given type af overførsel med den tilsvarende rangorden baseret på data fra 2004, er der en relativ høj grad af overensstemmelse. Det betyder ikke, at alle rammevilkår er uændrede, men det betyder, at den samlede betydning af alle rammevilkår er nogenlunde på samme niveau for en given kommune.
Kommunernes placering i rangordnerne er altså ikke ens, men de kommuner, der i 2004 blev rangordnet som kommuner med vanskelige (gunstige) rammevilkår, bliver i rapporten generelt også rangordnet som kommuner, der har vanskelige (gunstige) rammevilkår.
At en kommune er blandt de kommuner, der har flest borgere på offentlig forsørgelse, kan således skyldes særligt ugunstige rammevilkår. Kommunen kan fx have mange borgere med sociale problemer, eller den kan være placeret i en del af landet/regionen, hvor der er en høj arbejdsløshedsprocent. Nærværende rapport giver et redskab til at vurdere, om det er tilfældet og til at finde kommuner med overordnede tilsvarende samlede rammevilkår.
Når man sammenligner kommuner, der har omtrent samme rammevilkår over tid, kan man derved få en indikation af betydningen af kommunernes beskæftigelsesindsats. Det understreges dog, at det er et hjælperedskab til fx monitorering og ikke en egentlig effektmåling. På trods af at vi tager højde for mange forskellige rammevilkårselementer er det muligt, at der er rammevilkårselementer, som kommuneindekset ikke (i tilstrækkeligt omfang) tager højde for.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Udgiver
SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd