Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Notat JUN 2018
  • Ledelse og implementering
  • Økonomi og styring
  • Ledelse og implementering, Økonomi og styring

Kommunernes regnskaber og budgetter 2017/2018

Gennemsnitskommunens overskud fortsætter

Udgivelsens forfattere:

  • Mads Thau
  • Bo Panduro
  • Ledelse og implementering
  • Økonomi og styring
  • Ledelse og implementering, Økonomi og styring
Arkivfoto: Lars Degnbol/VIVE
I 2017 lød gennemsnitskommunens samlede regnskabsresultat på 717 kroner pr. indbygger.
Download udgivelsen Hent rapporten Kommunernes regnskaber og budgetter 2017/2018
Download udgivelsen Hent rapporten Kommunernes regnskaber og budgetter 2017/2018

For femte år i træk har kommunerne samlet set overskud i regnskabet. Overskuddet skyldes, at driftsudgifterne har været væsentligt lavere, end kommunerne har budgetteret med. Det viser VIVEs nye nøgletal for kommunernes økonomistyring.

I 2017 lød gennemsnitskommunens samlede regnskabsresultat på 717 kroner pr. indbygger. Tallet dækker hovedsageligt over et overskud på den løbende drift på 3.080 kr. pr. indbygger, som var mere end dækkende for kommunernes anlægsinvesteringer på 2.358 kr. pr. indbygger. Den løbende drift omfatter for eksempel lønudgifter til kommunens personale og indtægter fra skatter, mens anlægsudgifterne eksempelvis kan være byggeri af nye skoler eller veje. Det er femte år i træk, at kommunerne samlet set kører med overskud.

Se nøgletallene fra de enkelte kommuner her

Et stigende mindreforbrug

De seneste års overskud har ikke været budgetterede men skyldes, at udgifterne til den løbende drift har være væsentligt lavere end forventet. Mindreforbruget i 2017 lød således på 1.003 kr. pr. indbygger. Dette er ikke nødvendigvis tegn på overforsigtighed i budgetlægningen. En væsentlig del af mindreforbruget kan forklares med lovbestemte og konjunkturfølsomme overførselsudgifter som for eksempel kontanthjælp. Serviceudgifter til for eksempel skoler, ældrepleje og andet, som kommunerne i langt større grad selv er herre over, har ikke haft den store indflydelse på det stigende mindreforbrug.

Større økonomisk ansvarlighed i valgår end tidligere

Kommunernes budgetter for 2017 byder således ikke på de store overraskelser, men ligger i forlængelse af den udvikling i kommunernes økonomistyring, vi har set de seneste år. Overskuddet for 2017 er dog bemærkelsesværdigt set i lyset af de store underskud, mange kommuner tidligere har haft i år med kommunalvalg, inden staten skærpede de økonomiske sanktioner over for kommunerne i 2011. Det tyder således på, at sanktionerne har effekt og medfører økonomisk ansvarlighed i kommunerne selv i et valgår.

Baggrund

VIVE beregner hvert år en række nøgletal om kommunernes budgetter og regnskaber for at tage pulsen på den økonomiske styring i de danske kommuner. Nøgletallene er nu opdaterede for regnskabsåret 2017 og budgetåret 2018. Alle nøgletallene er frit tilgængelige her.

Metode

På baggrund af 15 nøgletal for regnskabet 2017 og budgettet 2018 har VIVE set på de centrale tendenser i kommunernes økonomiske resultater. Nøgletallene for gennemsnitskommunen er opgjort som uvægtede gennemsnit for alle landets 98 kommuner i 2018-priser.

Mere fra samme projekt

De kommunale regnskaber 2016
Kommunernes økonomistyring 2016
De kommunale budgetter 2017
Kommunernes regnskaber 2015
Kommunernes regnskaber 2014

Udgivelsens forfattere

  • Mads ThauBo Panduro

Om denne udgivelse

  • Finansieret af

    VIVE
  • Udgiver

    VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev