Skip til indhold
Få vores nyhedsbrev
Da En
  • Udgivelser
  • Medarbejdere
  • Undersøgelser i gang
  • Temaer
  • Om VIVE
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Projektforløb
  • Centre og netværk
  • Kontakt
  • Presse
  • Vi tilbyder
Da / En
Tilmeld nyhedsbrev
Del
Rapport, ­8. juni 2020

Kommunernes regnskaber og budgetter 2019/2020

Regnskabsoverskud og forbedret egenkapital

Den danske gennemsnitskommune havde i 2019 regnskabsoverskud og en bedre egenkapital, end det har været tilfældet i mange år. Derudover var gennemsnitskommunens budgetpræcision fortsat høj. Det viser VIVEs årlige kortlægning af den økonomiske styring i landets kommuner.

Mads Thau & Jonatan Kjældgaard Jensen
Kommune, Nøgletal, Økonomi
Læs rapporten om kommunernes regnskaber og budgetter
Rapporten viser, at et mangeårig tendens med et positivt skattefinansieret resultat hos gennemsnitskommunen fortsætter. Arkivfoto: Lars Degnbol/VIVE

Kontakt

Jonatan Kjældgaard Jensen Senioranalytiker, cand.scient.pol. M: 33 48 09 00 jokk@vive.dk

Hvert år tager VIVE pulsen på den økonomiske styring i de danske kommuner ved at gennemgå kommunernes regnskabsresultater og beregne en række nøgletal om kommunernes budgetter og regnskaber.

Formålet er at tegne et gennemsnitsbillede for kommunerne på en række centrale nøgletal, der siger noget om kommunernes økonomiske situation og deres økonomistyring. Nøgletallene er nu opdaterede for regnskabsåret 2019 og budgetåret 2020 og frit tilgængelige på https://eco.vive.dk/styring/

Gennemsnitskommunen kører fortsat med overskud

VIVEs opgørelse viser, at gennemsnitskommunen, som er et uvægtet gennemsnit af landets kommuner, har et regnskabsoverskud på knap 700 kr. pr. indbygger i 2019. Dermed fortsætter en mangeårig tendens med et positivt skattefinansieret resultat hos gennemsnitskommunen. Se udviklingen i regnskabsoverskuddet gennem årene i figur 1.

Fremgang for kommunernes finansielle egenkapital

VIVEs opgørelse af kommunernes finansielle egenkapital peger på, at gennemsnitskommunen er finansielt bedre stillet ved udgangen af 2019, end den har været i flere år. Den finansielle egenkapital beskriver kort sagt den samlede skattefinansierede formue. Her ses, at gennemsnitskommunens finansielle egenkapital er gået fra at ligge på cirka -8.800 kr. pr. indbygger i 2013 til cirka -6.700 kr. pr. indbygger i 2019. Selvom forbedringen af den finansielle egenkapital er sket bredt på tværs af kommuner, er det vigtigt at påpege, der fortsat er forholdsvis stor forskel på niveauet kommunerne imellem. Se udviklingen i gennemsnitkommunes finansielle egenkapital siden 2007 i figur 2.

Gennemsnitskommunens serviceudgifter ligger tæt på budgettet

Gennemsnitskommunen har fortsat en høj budgetpræcision for serviceudgifter til eksempelvis drift af folkeskoler og daginstitutioner. VIVEs opgørelse viser, at gennemsnitskommunes regnskabsførte serviceudgifter for 2019 kun afviger fra budgettet med 0,1 procent.

Metode

På baggrund af 15 nøgletal for regnskabet 2019 og budgettet 2020 har VIVE set på centrale tendenser i kommunernes økonomiske resultater. I år tages desuden temperaturen på kommunernes finansielle stilling og på, hvordan denne har udviklet sig siden 2007. Nøgletallene for gennemsnitskommunen er opgjort som uvægtede gennemsnit for alle landets 98 kommuner.

Om denne udgivelse

Udgiver:

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Mere fra samme undersøgelse

Rapport, 22. juni 2021 Kommunernes regnskaber og budgetter 2020/2021
Rapport, 12. juni 2019 Kommunernes regnskaber og budgetter 2018/2019
Læs også
  1. Nyhed

    Kursus i sundhedsøkonomi oktober 2023

  2. Rapport

    Der er potentiale for at udvide Den Socialøkonomiske Investeringsmodel til også at omfatte ældreområdet

  3. Debatindlæg

    Økonomisk straf for skolefravær rammer de mest sårbare elever

  4. Rapport

    Sådan kan socialfaglige medarbejdere integreres i skole og dagtilbud for at forebygge mistrivsel blandt børn og unge

  5. Rapport

    VIVE har kortlagt indsatser, der kan støtte børn med autisme eller ADHD

  6. Kommunetal

    Kommunerne overskrider igen budgetterne for udsatte grupper

  7. Nyhed

    Webinar: Brug tryghedsskabende velfærdsteknologi sikkert i arbejdet med borgere med demens

  8. Guide

    Guide giver råd til sikker brug af tryghedsskabende velfærdsteknologi på plejehjem

  9. Blogindlæg

    Paragraforganisering og andre kilder til bureaukrati i ældreplejen

  10. Undersøgelse i gang

    Hvordan oplever SOSU-elever og SOSU-medarbejdere med migrantbaggrund arbejdet i ældreplejen?

Tilmeld nyhedsbrev
Del

Tlf: 44 45 55 00

Mail: vive@vive.dk

EAN: 5798000354845

CVR: 23 15 51 17

KontaktPresseJob i VIVETilgængelighedserklæring

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Vores nyeste viden i din indbakke hver uge.

Tilmeld nyhedsbrev
Følg os