Kommuners erfaringer med BTU-konceptet for brugertilfredshedsundersøgelser

Siden 2012 har et koncept for sammenlignelige brugertilfredshedsundersøgelser, BTU-konceptet, været til fri afbenyttelse for alle landets kommuner. I en ny undersøgelse har KORA opsamlet erfaringer fra i alt 37 kommuner, om deres begrundelser for at til- eller fravælge konceptet.

Baggrund

BTU-konceptet, der er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet, Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, Undervisningsministeriet samt KL, anbefaler, at kommunerne måler den brugeroplevede kvalitet. Formålet er at give kommunerne et redskab, som de kan bruge til at sammenligne sig med hinanden, og som kan bidrage til at udvikle kvaliteten i kommunernes ydelser. Det betyder dog ikke, at alle kommuner benytter konceptet.

Resultater

For kommuner, som ikke anvender BTU-konceptet, er der i mange tilfælde ikke tale om et egentligt fravalg. Kommunen er måske interesseret i at bruge konceptet, men er bare ikke kommet i gang. For nogle kommuner har det været et ressourcespørgsmål, for andre hænger det sammen med manglende politisk efterspørgsel.

I de kommuner, som har valgt at gøre brug af BTU-konceptet, fortæller politikere og embedsmænd, at de er glade for konceptet, fordi det er baseret på gennemtestede spørgsmål, og fordi man kan sammenligne resultaterne med andre kommuners resultater og internt mellem egne institutioner i kommunen.

Anbefalinger

For at få flere kommuner til at gøre brug af BTU-konceptet, er det vigtigt, at man får skabt endnu større bevidsthed og viden om konceptet ude i kommunerne. Desuden anbefaler KORA, at man fortsat arbejder på at gøre BTU-redskabet mere brugervenligt, samt at man får flere data ind i portalen, så kommunerne bedre kan lave sammenligninger.