Kort og klart: Programbaserede indsatser for par i krise

Det har store personlige, sociale og økonomiske omkostninger, når et par afslutter deres forhold og flytter fra hinanden – ikke mindst, når der er børn involveret. Der findes en række programbaserede indsatser for skilsmissetruede par, der har til formål at forhindre eller forebygge, at forholdet bryder sammen. Gennem fx samtaler, øvelser og oplæg får parret værktøjer til at styrke deres forhold og håndtere indbyrdes konflikter. Men hvilke af dem hjælper bedst parret?
I dette hæfte gennemgås de videnskabelige og evidensbaserede studier, der findes af effekten af indsatser for par i krise. Der er både inddraget studier af konkrete indsatser og bredere forskningsoversigter, der gennemgår den kendte viden på området. Hæftet bygger på SFI-rapporten ”Parinterventioner og samlivsbrud. En systematisk forskningsoversigt”. (SFI rapport 14:02.)
Styrke forholdet – eller afslutte det?
Fælles for undersøgelserne er, at de på forskellig vis forsøger at afgøre, om indsatserne hjælper parret. Nogle af dem ser på, om forholdets kvalitet er forbedret, fx fordi parret har fået værktøjer til at tale bedre sammen og håndtere konflikter bedre. Andre måler direkte på, om indsatsen har mindsket risikoen for, at parret afslutter forholdet, sammenlignet med andre par, der ikke har været gennem et støtteforløb.
Det er vigtigt at understrege, at et brud undertiden er den bedste løsning for parret. Rationalet bag undersøgelserne – og bag SFI's oversigt – er således ikke, at forholdet bør fortsætte for enhver pris. Formålet er blot at samle den tilgængelige viden om, hvilke indsatser der bedst hjælper parret til at få et positivt samliv.
Rapporten og hæftet er bestilt og finansieret af Egmont Fonden.