Kortlægning af de kommunale budgetprocesser for 2009

Begrebet ”sparerunde” er ikke nødvendigvis lig med serviceforringelser. Det er et bredere begreb, som anvendes i kommunerne til at beskrive forskellige situationer i forbindelse med budgetlægningen. Det viser KREVIs kortlægning af den kommunale budgetlægning for 2009. Undersøgelsen er gennemført i perioden 4. juni 2009 – 12. juni 2009.

Det fremgår af kortlægningen, at kommunernes økonomichefer vurderer, at kun cirka en fjerdedel af de kommunale sparerunder vedrørende 2009-budgetterne indebar faldende kommunal service for borgerne. De resterende tilfælde af såkaldte sparerunder endte dermed med, at kommunerne tilbød borgerne et uændret eller forbedret serviceniveau.

Økonomichefernes besvarelser giver indtryk af, at begrebet sparerunde bruges om situationer, hvor der gennemføres både servicereduktioner og serviceudvidelser i den samme budgetlægningsproces. Der kan enten være tale om, at kommunalbestyrelsen indarbejder serviceforbedringer og serviceforringelser i budgettet på samme tidspunkt. Eller der kan være tale om, at kommunalbestyrelsen indarbejder serviceforbedringer i en tidlig budgetfase, for i en senere fase at annullere dem igen eller finde andre besparelser.

Løsningen ligger lige for: Undgå tidlige serviceløft og skab derved et tidsmæssigt sammenfald mellem serviceforbedringer og serviceforringelser. Så stiger sandsynligheden for, at serviceændringerne bliver omfattet som det, de er: En omprioritering.

Kortlægningen afdækker flere interessante fakta om budgetlægningen i 2009, blandt andet:

• Sanktionslovgivningen og KL’s borgmestermøder havde stor betydning for kommunernes budgetprocesser. Sanktionslovgivningen blev vedtaget i juni 2008 for at undgå brud på økonomiaftalen mellem KL og regeringen. Borgmestermøderne blev holdt for at bakke op om aftalen.
• Opbakningen til det endelige budget i kommunalbestyrelserne er generelt bred, men i Vestdanmark var der bredere opbakning til budget 2009 end i Østdanmark.
• I de fleste kommuner anvender man en eller anden form for teknisk fremskrivning af budgetterne med udgangspunkt i den demografiske udvikling eller andre relevante forhold. Udbredelsen er størst på børnepasnings-, skole- og ældreområdet, men automatiske mængdereguleringer er også overraskende udbredt på det specialiserede socialområde.