Skip til indhold
Få vores nyhedsbrev
Da En
  • Udgivelser
  • Medarbejdere
  • Undersøgelser i gang
  • Temaer
  • Om VIVE
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Projektforløb
  • Centre og netværk
  • Kontakt
  • Presse
  • Vi tilbyder
Da / En
Tilmeld nyhedsbrev
Del
Rapport, ­6. februar 2020

Kortlægning af sammenlignelige test

Delrapport 3: Evaluering af de nationale test

Faglige test af eleverne er mest udbredt i indskolingen, og de har oftest et pædagogisk formål. Det viser en international kortlægning af test i lande, der er sammenlignelige med Danmark. De danske nationale test ligner på flere punkter andre test, der også både er tænkt som styringsredskab og pædagogisk værktøj. Men de danske test er af kortere varighed.

Tine Louise Mundbjerg Eriksen , Lasse Hønge Flarup & Peter Rohde Skov
Folkeskole, Uddannelse
Download udgivelsen
De identificerede test er typisk tænkt som pædagogiske værktøjer. Uden for Europa ses også, at testene i udpræget grad har styring som formål. Modelfoto: Ricky John Molloy/VIVE

Denne undersøgelse er en del af en større evaluering af de nationale test, som Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) under Børne- og Undervisningsministeriet har bedt VIVE gennemføre.

VIVEs samlede evaluering analyserer både brugen af nationale test og giver viden om, hvordan nationale test kan bruges og udvikles fremadrettet.

Evalueringen danner derfor også grundlag for den rådgivningsgruppe, som ministeriet har nedsat til at komme med anbefalinger omkring de nationale test.

VIVEs evaluering belyser både styrker og svagheder i indholdet og brugen af de nationale test i folkeskolen. Evalueringen udmønter sig i fem delrapporter og en tværgående evalueringsrapport.

Denne rapport indgår som delrapport 3 af 5.

Delrapport 3 har til formål at kortlægge, hvilke test der findes, som i formål, indhold og omfang minder om de danske nationale test. Der er tale om test i lande, der er sammenlignelige med Danmark.

Resultater

Undersøgelsen bygger på en systematisk søgning, der identificerede 106 forskellige test. Af de 106 test har det kun i 8 tilfælde været muligt at indhente fuld information om alle karakteristika for testene. 56 af de 106 test kommer fra USA, 14 fra Danmark, mens resten kommer fra andre lande.

90 procent af testene i USA og Europa bliver brugt i indskolingen. De er dog ikke nødvendigvis kun udviklet til indskolingen, og nogle test bruges også på mellemtrinnet og i udskolingen. I USA er de fleste test for eksempel målrettet hele skolegangen.

De identificerede test er typisk tænkt som pædagogiske værktøjer. Uden for Europa ses også, at testene i udpræget grad har styring som formål. Her er halvdelen af dem tænkt som en kombination af styringsredskab og pædagogisk værktøj.

De nationale test minder om andre test med lignende formål

De danske nationale test er karakteriseret ved både at være tænkt som et pædagogisk værktøj og et styringsredskab. De er målrettet de fleste årgange på tværs af indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen.

Sammenholder vi disse karakteristikker med de test, vi har fundet i litteratursøgningen, kan vi se, at når test både har et formål som pædagogisk værktøj og styringsredskab, så målrettes de i høj grad til hele skolegangen. Resultaterne af testen vil også i udpræget grad blive rapporteret til både hjemmet, læreren og myndighed, præcis som det også sker med de danske nationale test.

De danske nationale test varer typisk en lektion, det vil sige 45 minutter. Det er kortere tid end de øvrige test med samme anvendelsesformål.

Den adaptive testform – altså at testen i testsituationen tilpasser sig den enkelte elevs faglige niveau – er ikke særlig udbredt, og litteratursøgningen identificerede ingen andre adaptive test i Norden.

Litteratursøgningen viste desuden, at information om en tests pålidelighed var svær at indhente og sammenligne. En egentlig vurdering af de nationale tests pålidelighed i forhold til andre test vil derfor kræve en dybere undersøgelse af hver enkelt test, der sammenlignes med.

Metode

Kortlægningen tager udgangspunkt i en systematisk litteratursøgning efter pædagogiske og psykonometriske test, foretaget af VIVEs forskningsbibliotek. På baggrund af denne søgning har vi dannet et overblik over de anvendte test, der opfylder en række inklusions- og eksklusionskriterier.

Litteratursøgningen identificerede 106 test, der efterfølgende dannede grundlag for en analyse, hvor vi sammenlignede en række karakteristika inden for tre overordnede emner: Testenes indhold, design og afrapportering. For testenes indhold kan nævnes blandt andet anvendelsesformål og målgruppe. Design består blandt andet af, hvorvidt testen er adaptiv eller lineær, om den anvender Item Response Theory m.m. Indholdet beskriver blandt andet, om information om testens resultater sendes til elev/forældre, lærere eller myndighed.

Om denne udgivelse

Finansieret af:

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK)

Udgiver:

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Mere fra samme undersøgelse

Nyhed, 6. februar 2020 Nationale test har både stærke og svage sider
Rapport, 6. februar 2020 Review af evalueringen af de statistiske aspekter ved de nationale test
Rapport, 6. februar 2020 De nationale tests samvariation med karakterer
Rapport, 6. februar 2020 De nationale tests sammenhæng med fagenes formål
Rapport, 6. februar 2020 Anvendelsen af de nationale test
Læs også
  1. Debatindlæg

    Økonomisk straf for skolefravær rammer de mest sårbare elever

  2. Nyhed

    Restricted Childhood, Interrupted Youth

  3. Rapport

    Sådan kan socialfaglige medarbejdere integreres i skole og dagtilbud for at forebygge mistrivsel blandt børn og unge

  4. Nyhed

    Workshop on “Soldiers - Recruitment, training, combat exposure, deployments and returning to civilian life”

  5. Rapport

    Unge opnår hurtigt en markant positiv effekt på løn og beskæftigelse ved at tage erhvervsuddannelse – for voksne varierer det mere

  6. Rapport

    Nyt redskab måler science-kapital

  7. Inspirationshæfte

    Kan fodboldtræning få unge i uddannelse og arbejde?

  8. Undersøgelse i gang

    Hvordan oplever SOSU-elever og SOSU-medarbejdere med migrantbaggrund arbejdet i ældreplejen?

  9. Nyhed

    Indsats i Esbjerg får otte ud af ti deltagere i fritidsjob

  10. Notat

    Halvdelen af de unge uden job eller uddannelse får offentlig forsørgelse, mens resten økonomisk klarer sig på anden vis.

Tilmeld nyhedsbrev
Del

Tlf: 44 45 55 00

Mail: vive@vive.dk

EAN: 5798000354845

CVR: 23 15 51 17

KontaktPresseJob i VIVETilgængelighedserklæring

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Vores nyeste viden i din indbakke hver uge.

Tilmeld nyhedsbrev
Følg os