Kræftpatienters valg af behandling i Frankfurt
Udgivelsens forfattere:
- Helle Max Martin
- Signe Lindgård Andersen
Sundhed
Sundhed
Patienterne henviser til andre kræftpatienters gode erfaringer og oplevelser med behandlingen i Frankfurt, når de skal begrunde beslutningen. En del af patienterne har desuden oplevet deres forløb i det danske sundhedsvæsen som utilfredsstillende.
Beslutningen har store økonomiske omkostninger for dem og foregår ofte mod danske kræftlægers råd.
Mens der er stor tilfredshed med behandlingen i Frankfurt, varierer patienternes oplevelse af deres muligheder i det danske sundhedsvæsen under og efter deres behandling i Frankfurt meget.
For at mindske usikkerhed og frustration hos disse ofte svært syge patienter anbefaler rapporten, at sundhedsvæsenet giver klar information om patienternes muligheder og rettigheder i både Danmark og udlandet.
Rapporten anbefaler også en fælles politik og standarder for, hvordan de danske læger og sygehuse skal håndtere disse patienter i forbindelse med deres valg af behandling i Frankfurt.
Udgivelsens forfattere
- Helle Max MartinSigne Lindgård Andersen
Om denne udgivelse
Udgiver
DSI Forlag