Kvalitetsmåling i et kvalitativt perspektiv

Daginstitutionerne skal have målt kvaliteten ved hjælp af sammenlignelige brugertilfredshedsundersøgelser, kvalitetsindikatorer og akkrediteringsmodeller. Det fremgår af Kvalitetsreformen (2007) og Finanslovsaftalen (2008). Initiativerne i Kvalitetsreformen baserer sig umiddelbart på kvantitative metoder, hvor kvalitet på forhånd er defineret og standardiseret.

Vi har via kvalitative metoder afdækket, hvordan netop kvalitative metoder som interviews og deltagerobservation kan bidrage til mere fyldestgørende kvalitetsmålinger, når der dokumenteres i den offentlige sektor.

Undersøgelsen blev bygget op som et kvalitativt casestudie omkring to udvalgte børnehaver i hver sin ende af landet: Gentofte og Ringkøbing-Skjern kommuner. Personalet, forældre, kommunale udvalgspolitikere og forvaltningsrepræsentant blev spurgt, hvad de mener, karakteriserer en god børnehave. Efter interviewrunden blev personalet i de to børnehaver bedt om at komme med forslag til, hvordan kvalitet så kan måles og udvikles.

Formålet med undersøgelsen har været at kvalificere debatten omkring kvalitetsmålinger og kvalitetsstyring ved at få interessenternes egne holdninger frem i lyset.

Undersøgelsen viser, at der er stor enighed om, hvad kvalitet er i en daginstitution. Alle peger på tryghed, nærvær, læring, udvikling, engagerede og tilfredse forældre, arbejdsglæde og trivsel blandt personalet samt gode fysiske rammer.

Personalets forslag til metoder til indfangelse af kvalitet peger i højere grad på brug af kvalitative metoder end regeringens initiativer gør. Der er ikke tale om, at akkreditering forkastes som instrument til kvalitetsvurdering, men de bagvedliggende formål og metoderne er de springende punkter for pædagoger og medhjælpere. For dem er deltagende observation af en fagperson forud for en læringsorienteret dialog af afgørende betydning. De vil have læring frem for kontrol, kvaliteten skal fortælles og ikke blot tælles.