Ledelse af akutte patientforløb

Nye akutmodtagelser

I disse år samles modtagelsen af akutte patienter både på færre hospitaler og i centrale enheder på det enkelte akuthospital. For at løse opgaven med at sikre bedre og mere effektive patientforløb er der etableret nye afdelinger – akutmodtagelser, som har det særlige sigte at håndtere modtagelse og den første behandlingsfase for de akutte patienter.

Akuthospitalerne er forskellige, og det er de valg, der er truffet i forhold til organisering af de nye akutmodtagelser også. Men fælles for alle er, at det er en stor og kompleks forandring, der er sat i gang. Ud over at sikre en samlet indgang for de akutte patienter er ambitionen at ændre patientforløbene, så de akut syge mødes af en læge med specialistkompetencer tidligt i patientforløbet.

Samtidig skal det være muligt at involvere flere specialister tidligt i forløbet, og en række afklarende undersøgelser skal igangsættes parallelt. Disse ambitioner kan ikke løses af akutmodtagelserne alene. Hvis de akutte patientforløb for alvor skal ændres, kræver det, at der arbejdes meget tættere sammen på tværs af de traditionelle fag-, speciale- og afdelingsgrænser.

Og det stiller nye krav til ledelse. Videncenter for Velfærdsledelse har derfor støttet et projekt, hvor seks hospitaler har arbejdet med at udvikle nye ledelsesformer på akutområdet. KORA har evalueret dette projekt.

Konklusion

Evalueringen viser, at de nye akutafdelingsledelser har en vanskelig opgave. For det første er der ikke enighed om, præcis hvilken udfordring akutmodtagelserne er svaret på, eller præcis hvad den nye organisation skal byde ind med. Det afspejler sig i usikkerhed om, hvordan ideen om ”speciallægen i front” skal forstås.

Akutmodtagelserne har kun i begrænset omfang egne læger, og det er en væsentlig problemstilling både i forhold til at få speciallægerne involveret tidligere i patientforløbene og i forhold til at tilrettelægge hurtigere og mere effektive patientforløb. Samtidig betyder etablering af akutmodtagelserne også udfordringer for de øvrige afdelinger, som både mister ledelsesrum i forhold til (dele af) plejepersonalet, og i forhold til egne læger, der udlånes til vagter i akutmodtagelsen.

Undersøgelsen peger også på, at en række af de incitamentsstrukturer, der er bygget op omkring hospitalerne generelt, virker dårligt eller direkte kontraproduktivt i forhold til forventningerne om mere samarbejde på tværs omkring de akutte patienter. For eksempel er taksterne for det arbejde, der foregår i den akutte fase, lave.

Det betyder, at det ikke er økonomisk hensigtsmæssigt for hospitalets stamafdelinger at dedikere speciallæger til at varetage opgaverne i akutmodtagelsen, fordi de kun genererer få indtægter i sammenligning med den indtjening, de kunne have, hvis de varetog andre opgaver i egen afdeling.

Endelig viser undersøgelsen, at der er udfordringer med at finde en god ledelsesmodel i forhold til det sygeplejefaglige personale i akutmodtagelserne. Problemet er her at sikre en organisations- og ledelsesmodel, der på samme tid sikrer den fleksibilitet, konceptet forventer af personalet i forhold til at kunne behandle og pleje flere patientgrupper, og tillader udvikling og fastholdelse af specialistkompetencer.

Anbefalinger

Rapporten anbefaler bl.a.:

• at der bliver iværksat processer, som kan fremme den fælles forståelse for akutkonceptet
• at regioner og hospitalsledelser skal sætte mål for akuthospitalerne og følge op på målene
• at topledelsen sikrer, at tilrettelæggelse af bedre akutte patientforløb bliver et anliggende for hele akuthospitalet
• at incitamentsstrukturerne i forbindelse med hospitalsbehandling ændres, så de i videre udstrækning understøtter samarbejde mv. om de akutte patientforløb
• at der tages initiativ til etablering af et selvstændigt speciale i akutmedicin.

Baggrund

Samling af de akutte funktioner og etablering af nye akutmodtagelser medfører et behov for etablering af nye ledelsesrum og for udvikling af nye ledelses- og samarbejdsformer. Dette var baggrunden for, at seks hospitaler fra fire regioner i 2011 gik sammen om at søge Videncenter for Velfærdsledelse om støtte til at iværksætte et interventionsprojekt med henblik på at udvikle nye ledelsesformer på akutområdet. Formålet med denne rapport er at beskrive de generelle erfaringer, der kan udledes på baggrund af projektet.

Metode

Udgangspunktet for analysen er materialegennemgang, interviews og observationer i forbindelse med projektet. Der er gennemført 36 dobbelt- og fokusgruppeinterviews med afdelingsledere fra akutmodtagelserne, med samarbejdsparter, hospitalsledelsesrepræsentanter og medarbejderrepræsentanter.

Derudover er der foretaget observationsstudier i forbindelse med processerne på et af de deltagende hospitaler. Interviews og observationer er suppleret med gennemgang af skriftligt materiale vedrørende organisering af akutområdet generelt og tilrettelæggelse af samarbejdet omkring de akutte patienter specifikt.